movern callar

Jeg forstår til dels godt den anerkendelse, som Lynne Ramsays Undervejs har modtaget. Ramsay har en særegen og egenrådig stemme, hendes filmsprog har kraft og en vis portion sanselighed, og så er der nogle fremragende momenter at finde i filmen. Men jeg fandt også konstruktionen for tydelig og til dels uærlig, og selvom der ligger en tynd fernis af tematik over hændelserne (om en ungdom, der konstant søger flugt fra ansvarlighed), så var Undervejs mig for ustruktureret, hvor Ramsay ydermere lader den halvråbende dysterhed i filmen dikterer udfoldelsen mere end karaktererne. Og sidstnævnte kritik er et træk, der altid irriterer mig.