KOSMISK RUMEVENTYR
6.0
I en ikke så fjern fremtid begynder mystiske elektrobølger at hærge Jorden og den dygtige astronaut Roy McBride (Pitt) sendes ud i rummet for at undersøge sagen.
”Ad Astra” er latin for ”mod stjernerne” og det er altså sigende for den her film! Ikke nok med at vi har en af de største filmstjerner i hovedrollen i form af Brad Pitt, der efterhånden må være uundgåelig for Oscar-komitéen, så finder vi også Tommy Lee Jones på rollelisten. De to spiller far og søn dog med det twist, at Lee Jones’ Clifford, der også er astronaut, har været forsvundet i 20 år på en mission til Neptun. Netop den slags elektrobølge-teknologi blev anvendt, da Clifford skulle undersøge intelligent liv i det ydre rum, hvorfor den seneste tids begivenheder formodes at være forbundet til dette og Roy involveres i sagerne.
Omstændighederne vil, at Roy er nødt til at rejse fra Jorden til Mars sammen med Donald Sutherland og herfra går det efter en tålmodig start over stok og sten. Han skal både regne ud hvad hans plads er i universet og i det intrigante plot, samtidig med at han bliver beskudt fra højre og venstre af en form for lovløse marsboere i en uforglemmelig kapløbsscene i månebiler, en garanteret klassiker. Brad Pitt står i ”Ad Astra” overfor både æstetiske mesterværker og action, der kan tage vejret fra de fleste, og han formidler det med en stoisk ro og en fortællerstemme, der giver seeren indblik i hans inderste tanker. Instruktøren James Gray, der hidtil kun har instrueret mindre interessante film, ved, hvad han laver, for det lakoniske udtryk både hos Roy og i en rumrejse blottet for aliens og den slags virkemidler er der risiko for, at filmen mister sin nerve. Det sker dog aldrig, hvilket er takket være skuespil i topklasse, blændende billeder og generøse sekvenser som førnævnte samt en udforskning af et forlist rumskib med test-dyr – wow!
Rum-film har kronede dage, hvor film som ”Interstellar”, ”The Martian”, ”Gravity” og ”Passengers” kun er toppen af isbjerget af fantastiske film, der udforsker galakserne og mennesket selv. Måske fordi teknologien i dag muliggør en dybt troværdig og realistisk skildring af fænomenet, eller måske er det udtryk for menneskets evige higen efter storhed? Den slags spørgsmål vækker ”Ad Astra” i en og det er i sandhed også en film for de mange tænkere derude, hvilket kun gør det professionelle anmelderkorps’ samstemmige vurdering af James Grays mesterværk des mere uforståelig. Filmen drukner på ingen måde i mængden af rum-film, tværtimod fremstår den meget unik og meget lig “World War Z”, hvor vores alle sammens Brad slog ned midt i zombie-bølgen og viste, hvor skabet skulle stå, kan man også her glæde sig over at se en genrefilm beriget med noget af det bedste skuespil. Når den kolde Roy endelig viser følelser kan man mærke jorden skælve under sig.
Det er på mange måder en film om autoriteter og det er ikke dem alle sammen, der har lige rent mel i posen, må vores helt Brad Pitt erfare. Denne anmelder vil også opfordre på det kraftigste til at se bort fra de automat-reaktioner, ”Ad Astra” har inkasseret hos de etablerede medier, og undersøge sagen selv. Man er garanteret en filmoplevelse ud over det sædvanlige. Det er meget oplagt at tildele ”Ad Astra” de seks stjerner, både på grund af det beskrevne og fordi titlen passer til det, så det gør jeg.
”Ad Astra” er latin for ”mod stjernerne” og det er altså sigende for den her film! Ikke nok med at vi har en af de største filmstjerner i hovedrollen i form af Brad Pitt, der efterhånden må være uundgåelig for Oscar-komitéen, så finder vi også Tommy Lee Jones på rollelisten. De to spiller far og søn dog med det twist, at Lee Jones’ Clifford, der også er astronaut, har været forsvundet i 20 år på en mission til Neptun. Netop den slags elektrobølge-teknologi blev anvendt, da Clifford skulle undersøge intelligent liv i det ydre rum, hvorfor den seneste tids begivenheder formodes at være forbundet til dette og Roy involveres i sagerne.
Omstændighederne vil, at Roy er nødt til at rejse fra Jorden til Mars sammen med Donald Sutherland og herfra går det efter en tålmodig start over stok og sten. Han skal både regne ud hvad hans plads er i universet og i det intrigante plot, samtidig med at han bliver beskudt fra højre og venstre af en form for lovløse marsboere i en uforglemmelig kapløbsscene i månebiler, en garanteret klassiker. Brad Pitt står i ”Ad Astra” overfor både æstetiske mesterværker og action, der kan tage vejret fra de fleste, og han formidler det med en stoisk ro og en fortællerstemme, der giver seeren indblik i hans inderste tanker. Instruktøren James Gray, der hidtil kun har instrueret mindre interessante film, ved, hvad han laver, for det lakoniske udtryk både hos Roy og i en rumrejse blottet for aliens og den slags virkemidler er der risiko for, at filmen mister sin nerve. Det sker dog aldrig, hvilket er takket være skuespil i topklasse, blændende billeder og generøse sekvenser som førnævnte samt en udforskning af et forlist rumskib med test-dyr – wow!
Rum-film har kronede dage, hvor film som ”Interstellar”, ”The Martian”, ”Gravity” og ”Passengers” kun er toppen af isbjerget af fantastiske film, der udforsker galakserne og mennesket selv. Måske fordi teknologien i dag muliggør en dybt troværdig og realistisk skildring af fænomenet, eller måske er det udtryk for menneskets evige higen efter storhed? Den slags spørgsmål vækker ”Ad Astra” i en og det er i sandhed også en film for de mange tænkere derude, hvilket kun gør det professionelle anmelderkorps’ samstemmige vurdering af James Grays mesterværk des mere uforståelig. Filmen drukner på ingen måde i mængden af rum-film, tværtimod fremstår den meget unik og meget lig “World War Z”, hvor vores alle sammens Brad slog ned midt i zombie-bølgen og viste, hvor skabet skulle stå, kan man også her glæde sig over at se en genrefilm beriget med noget af det bedste skuespil. Når den kolde Roy endelig viser følelser kan man mærke jorden skælve under sig.
Det er på mange måder en film om autoriteter og det er ikke dem alle sammen, der har lige rent mel i posen, må vores helt Brad Pitt erfare. Denne anmelder vil også opfordre på det kraftigste til at se bort fra de automat-reaktioner, ”Ad Astra” har inkasseret hos de etablerede medier, og undersøge sagen selv. Man er garanteret en filmoplevelse ud over det sædvanlige. Det er meget oplagt at tildele ”Ad Astra” de seks stjerner, både på grund af det beskrevne og fordi titlen passer til det, så det gør jeg.
09/10-2019
