Kompetent kvinde møder bøvet mand, og så skal vi tro på, at sød musik opstår
1.0
Den amerikanske udenrigsminister er på udkig efter en taleskriver til sin præsidentkampagne og ansætter en arbejdsløs journalist, som hun babysittede, da hun var teenager. Han har haft et crush på hende siden dengang, og hun begynder også at falde for ham, efterhånden som de oplever forskellige krisesituationer sammen.
"Long Shot" er en romantisk komedie af den slags, der handler om en superkompetent, magtfuld kvinde, der falder for en bøvet døgenigt af en mand, fordi hun tydeligvis har brug for at slappe af og løsne lidt op i stedet for at være så kontrollerende og bidsk. For sådan er intelligente kvinder med selvværd jo.
Hun hyrer nemlig på ekstremt utroværdig vis den her slacker-fyr, som aldrig ville holde i fem minutter under presset i en rigtig politisk kampagne, efter han har været så principfast rebelsk, at han skred fra sit gamle job, fordi avisen blev overtaget af en ond tegneseriefigur af en rigmand. Og han er altså stadig lun på sin gamle babysitter, hvilket næsten ikke virker særlig creepy, men hey, hun synes åbenbart, det er charmerende, og så tager de noget narko og redder verdensfreden sammen.
Hold nu op, hvor er det dumt.
Faktisk fornærmende dumt på flere planer. Først og fremmest i portrættet af den her fokuserede og dygtige kvinde, som tydeligvis har talent til at blive præsident, men så lige har brug for sin egen lille båtnakke til at ... sørge for, at hun ikke tager sit ansvar alt for alvorligt, eller hvad?
Men der er selvfølgelig overhovedet heller ingen troværdighed i filmens skildring af hverken politisk arbejde eller medieverdenen. I stedet får man en bizar fantasi om to mennesker, der forelsker sig på trods af alle forhindringer og lever lykkeligt til deres dages ende.
Selve romancen er naturligvis også dybt utroværdig. Der er ingen kemi mellem de to hovedroller, hvor Seth Rogen spiller sin fjollet-bøvede standardrolle, mens Charlize Theron gør sit bedste for at vise, hvorfor hun har klasse til at være med i meget bedre film end den her. Theron virker til at være den eneste i filmen, som forsøger at tage sin rolle alvorligt, men det hjælper ikke så meget, når hun så bliver sat til at spille over for tåbelige biroller som fx Alexander Skarsgårds selvfede scorekarl af en canadisk premierminister.
Skarsgårds rolle er selvsagt en tydelig satire over Justin Trudeau, og "Long Shot" forsøger ofte at skyde til måls efter den aktuelle tilstand i særligt amerikansk politik. Det drukner bare også i den generelle idioti, som jeg er overrasket, over at instruktør Jonathan Levine ikke har fået bekæmpet bedre. Han har trods alt lavet nogle udmærkede film før denne. Men "Long Shot" er virkelig forfærdelig.
"Long Shot" er en romantisk komedie af den slags, der handler om en superkompetent, magtfuld kvinde, der falder for en bøvet døgenigt af en mand, fordi hun tydeligvis har brug for at slappe af og løsne lidt op i stedet for at være så kontrollerende og bidsk. For sådan er intelligente kvinder med selvværd jo.
Hun hyrer nemlig på ekstremt utroværdig vis den her slacker-fyr, som aldrig ville holde i fem minutter under presset i en rigtig politisk kampagne, efter han har været så principfast rebelsk, at han skred fra sit gamle job, fordi avisen blev overtaget af en ond tegneseriefigur af en rigmand. Og han er altså stadig lun på sin gamle babysitter, hvilket næsten ikke virker særlig creepy, men hey, hun synes åbenbart, det er charmerende, og så tager de noget narko og redder verdensfreden sammen.
Hold nu op, hvor er det dumt.
Faktisk fornærmende dumt på flere planer. Først og fremmest i portrættet af den her fokuserede og dygtige kvinde, som tydeligvis har talent til at blive præsident, men så lige har brug for sin egen lille båtnakke til at ... sørge for, at hun ikke tager sit ansvar alt for alvorligt, eller hvad?
Men der er selvfølgelig overhovedet heller ingen troværdighed i filmens skildring af hverken politisk arbejde eller medieverdenen. I stedet får man en bizar fantasi om to mennesker, der forelsker sig på trods af alle forhindringer og lever lykkeligt til deres dages ende.
Selve romancen er naturligvis også dybt utroværdig. Der er ingen kemi mellem de to hovedroller, hvor Seth Rogen spiller sin fjollet-bøvede standardrolle, mens Charlize Theron gør sit bedste for at vise, hvorfor hun har klasse til at være med i meget bedre film end den her. Theron virker til at være den eneste i filmen, som forsøger at tage sin rolle alvorligt, men det hjælper ikke så meget, når hun så bliver sat til at spille over for tåbelige biroller som fx Alexander Skarsgårds selvfede scorekarl af en canadisk premierminister.
Skarsgårds rolle er selvsagt en tydelig satire over Justin Trudeau, og "Long Shot" forsøger ofte at skyde til måls efter den aktuelle tilstand i særligt amerikansk politik. Det drukner bare også i den generelle idioti, som jeg er overrasket, over at instruktør Jonathan Levine ikke har fået bekæmpet bedre. Han har trods alt lavet nogle udmærkede film før denne. Men "Long Shot" er virkelig forfærdelig.
13/10-2019
