Hjertet følger med
5.0
Cykelrytteren Rasmus Quaade er bange for sit hjerte. Alligevel – eller måske netop derfor – cykler han, til det sortner for øjnene.
Det eneste, man for alvor kan slå fast efter at have set Daniel Denciks virtuose film om Quaade, er, at den unge cykelrytter kører alt, hvad han kan, og lidt mere til. For han kan ikke lade være. Samtidig lader han ikke rigtig til at have lyst. Tvivlen blev videre udforsket i Denciks knitrende smukke cykelbog “Sportshjerte”, men "Moon Rider" fungerer også fremragende i egen ret.
Det ville være forkert at give Daniel Dencik dokumentaristisk kredit for at sammenkoble sport og eksistentielle spørgsmål, når koryfæer som Werner Herzog og Jørgen Leth så flot har banet vejen. Til gengæld er der bare så meget passion og potens at finde “Moon Rider”, at filmen umuligt kan nøjes med at stå i forbilledernes skygge.
Denciks kornede smalfilmsæstetik giver et perfekt, tidsløst præg til værket, der med sin både reflekterede og tilknappede hovedperson i centrum især minder om Herzog-mesterværket “The Great Ecstasy of Woodcarver Steiner”. Helt så god er “Moon Rider” ikke, men den er en knaldperle og et lille mirakel af en sportsdokumentar, der banker og banker som en livskraftig muskel.
Det eneste, man for alvor kan slå fast efter at have set Daniel Denciks virtuose film om Quaade, er, at den unge cykelrytter kører alt, hvad han kan, og lidt mere til. For han kan ikke lade være. Samtidig lader han ikke rigtig til at have lyst. Tvivlen blev videre udforsket i Denciks knitrende smukke cykelbog “Sportshjerte”, men "Moon Rider" fungerer også fremragende i egen ret.
Det ville være forkert at give Daniel Dencik dokumentaristisk kredit for at sammenkoble sport og eksistentielle spørgsmål, når koryfæer som Werner Herzog og Jørgen Leth så flot har banet vejen. Til gengæld er der bare så meget passion og potens at finde “Moon Rider”, at filmen umuligt kan nøjes med at stå i forbilledernes skygge.
Denciks kornede smalfilmsæstetik giver et perfekt, tidsløst præg til værket, der med sin både reflekterede og tilknappede hovedperson i centrum især minder om Herzog-mesterværket “The Great Ecstasy of Woodcarver Steiner”. Helt så god er “Moon Rider” ikke, men den er en knaldperle og et lille mirakel af en sportsdokumentar, der banker og banker som en livskraftig muskel.
17/10-2019
