Kedsommeligt periodedrama

Jeg satte selv frivilligt denne film på, efter den havde stået på min watch-liste på Netflix et stykke tid. Jeg havde nok forventet at blive engageret og rørt på en eller anden måde. Men dette udeblev desværre.

Denne film er i høj grad et drama, hvor karaktertegningen og de tilhørende skuespilspræstationer er filmens stærkeste kort. Handlingen er nemlig uden de store udsving på den dramatiske kurve. Det er derimod, hvad karaktererne rummer og udtrykker i filmen, som er det væsentlige. Sådan er der nogle film, der er, og det er også smag og behag, om man er til den slags film.

Jeg tror dog, at selvom jeg ikke kedede mig voldsomt, så medførte den meget flade handling, at jeg ikke rigtigt kom til at værdsætte denne film. Jeg tror også, at mit problem var, at jeg ikke i udpræget grad var interesseret i nogle af karaktererne i filmen. Jeg ved ikke, om jeg altid var lige opmærksom, men selvom Hopkins i sit portræt af den tillukkede butler, Stevens, uden tvivl havde et indre liv, så syntes jeg, at det desværre aldrig kom nok til udtryk. Jeg er med på, at han er en træmand, men jeg syntes ikke, at karakteren blev interessant for mig og på noget tidspunkt overraskede mig (ved at udvikle sig). Filmen har heller ikke en særlig stemning/atmosfære, eller formår at tiltale mig på et følelsesmæssigt plan, som nogle gange er dét, som får mig til at kunne lide en film på trods af andre mangler.

Dette er velnok en film, som mere tiltaler segmentet, som ser "Downton Abbey".