Bedre drama end gyserfilm

Jeg synes egentligt at der er tale om en god film. Det er bare ikke så meget gyserfilm over den. Der er mere tale om et drama om en kvinde, som sammen med sin datter forsøger at få sit liv på fode efter hård skilsmisse.

Jeg læste mr. Slat påstå, at der ikke er fremdrift i historien. Dét ved jeg nu ikke, om jeg er enig i. Men jeg forstår godt, hvad han mener med, at filmen ikke er særligt skræmmende. Det er som om, at filmen ikke rigtigt forsøger at skræmme os, som den typiske gyserfilm forsøger ved at have en form for ondsindet væsen som åbenlyst truer karaktererne i en scene. Først i filmens klimaks sker det. Her skal filmen have ros for, at jeg sad på kanten af sædet. For jeg syntes ikke, at det var givet, hvad der ville ske. Jeg vil ikke spoile slutningen, men det var en ret bittersweet slutning. Det var egentligt ret smukt, selvom det også var sørgeligt. Rigtigt fint, at det ikke var en typisk happy ending. Men man kunne dog godt forestille sig, hvordan filmen kunne have sluttet på en mere grum måde. Men jeg synes denne meget rørende slutning var den bedste. Dette var sgu et eksempel på, at jeg blev ramt lige i hjertekulen.

Skuespillet skal roses. Det er nogle meget dygtige skuespillere, og Ariel Gade som Connellys datter er intet mindre end fremragende.

"Dark Water" har egentligt en rigtig god karakterisering med Connellys karakters baggrundhistorie, som fungerer rigtigt fint som kerne. Men de kunne i højere grad godt stille tvivl om hendes sindstilstand ved at få hende til at se ting, som de andre karakterer ikke kan se. Publikum kunne også gøres i tvivl.

Filmen fungerer bedre som drama tilsat gyserelementer. For filmen lever i langt højere grad højt på stemning end reelle skræmmende scener. Derfor synes jeg ikke, at "Dark Water" har meget at byde på som gyserfilm, og hvis jeg skal se et drama om en skilsmisse, vil "Kramer vs Kramer" nok være et mere oplagt bud.