herligt eventyr

Jeg havde lidt en fornemmelse af, at Akira Kurosawas underholdende De Syv Samuraier nærmest er en eventyrfilm, da jeg brugte eftermiddagen på et gensyn med dette tidsslugende værk. Den simple historie, en flere gange lystig fortælletone, et herligt persongalleri (hvor samlingen af denne er skøn), og en utvetydig opdeling af det godes kamp mod det onde gav mig i hvert fald denne følelse. Og jeg var med på eventyret, hvor Kurosawa iscenesætter flot og leverer en imponerende fysisk mærkbarhed i sine billeder og univers. Spilletiden kunne uden større problemer nok have været skåret lidt, og jeg kunne godt have brugt, at Kurosawas film emotionelt stak dybere lidt oftere (for når filmen gør det, så gør den det superb, især i den bemærkelsesværdigt gribende slutning), men større kritik har jeg nu heller ikke af denne klassiker.