showdown in little tokyo

1.0
Jeg så aldrig Showdown in Little Tokyo som dreng, kun filmens trailer på et af min fars vhs-bånd, og et nysgerrigt syn i dag har derfor ikke nostalgiens sødme eller til tider formidlende effekt på værket. Showdown in Little Tokyo er en virkelig sløj actionfilm, der falder på næsten alle af dens fronter. Kampscenerne er tørre og uophidsende, buddy-cop elementet er fladt, ikke mindst grundet nogle tæt på rædsomme hovedrollepræstationer, og selvom filmen kun varer lidt over halvfjerds minutter og kører i et begivenhedsrigt tempo, så bliver den aldrig bare passabelt underholdende. Instruktør Mark L. Lester, der også har begået den ligeledes dårlige, men underligt celebrerede, eller i hvert fald kærlighedsramte, Commando, virker som lidt af en talentløs herre. Er dog tæt på at give Showdown in Little Tokyo to stjerner, da den er ringe, men ikke irriterende ringe.
Showdown in Little Tokyo