Rædslen ved at være teenager.
4.0
Brian De Palmas "Carrie" fra 1976 er en meget rost gyserfilm og er da også original for sin tid. Baseret på Stephen Kings roman har han filmatiseret dét, som i høj grad kan beskrives som et teenagedrama tilsat noget overnaturligt og lettere uhygge.
Jeg synes egentligt ikke der er så meget gyserfilm over "Carrie" i konventionel forstand. Det er først til sidst i det berygtede klimaks samt den intense sidste twist, at filmen virkelig mest virker som en gyserfilm. Det er derimod rædslen ved at vokse op i et hjem med religiøs fanatisme, som er det centrale. Carrie lærer hjemmefra, at hun nærmest ikke kan løfte et øjenbryn uden at synde. Hun lærer, at hun er forkert, og derfor føler hun sig også forkert i high school, hvor hun også bliver mobbet, eftersom hun er anderledes.
I og med, at filmen mest af alt føles som et drama, så er det nok også forklaringen på, at Sissy Spacek blev nomineret til en Oscar tilbage i 1977. For det er da også en virkelig god præstation, som hun leverer. Mindst ligeså god er Piper Laurie som den blæste mor, som ikke egner sig til at opdrage et barn.
Brian De Palma har helt klart en stil, som er mærkbar, og med det mener jeg, at der måske bliver leget lidt for meget med formen, efter min mening. Han benytter sig af flere optiske effekter såsom split screen, kulørte filtre, m.m. Jeg har ikke noget problem med disse greb. Dog er der mindst en scene, hvor der bliver spolet frem, så karaktererne taler Chip- og Chap-sprog, hvilket fik mig til at tænke på en kikset tv-film. Det er lidt synd, for De Palma har generelt en kunnen, som overstiger dette niveau. Dertil er der en mindre ufrivllig komisk effekt ved den lydeffekt, som forekommer når Carrie benytter sine telekinetiske evner. Men ja, ja, jeg er heller ikke for glad for den lyd, der minder om en bil, der bremser, når Michael Myers springer frem fra sit skjul i mørket i John Carpenters "Halloween". Men det er en bagatel, som også er en del af den tid, filmen var lavet i.
"Carrie" er en ret vellykket filmatisering af en Stephen King-roman, men ikke blandt de allerbedste, hvis du spørger mig. Her foretrækker jeg personligt "The Shining" og "Misery". Man kan diskutere, om det skal trække ned, at filmen i højere grad minder om en ungdomsfilm tilsat et twist. Det at være teenager kan også være et helvede med mobning, gruppepres m.m. Men jeg blev nu ikke for alvor rørt af denne historie. Helt generelt savnede jeg noget mere suspense og isnende uhygge i filmen. Jeg har ikke læst romanen, men det virker heller ikke som Stephen Kings mest skræmmende historie. Klimakset i filmen er ikonisk, men jeg synes godt, at dette kunne have været lidt længere. Desuden er det slet ikke så intenst, som jeg kunne ønske. Derfor kommer vi ikke op på mere end 4/6.
Jeg synes egentligt ikke der er så meget gyserfilm over "Carrie" i konventionel forstand. Det er først til sidst i det berygtede klimaks samt den intense sidste twist, at filmen virkelig mest virker som en gyserfilm. Det er derimod rædslen ved at vokse op i et hjem med religiøs fanatisme, som er det centrale. Carrie lærer hjemmefra, at hun nærmest ikke kan løfte et øjenbryn uden at synde. Hun lærer, at hun er forkert, og derfor føler hun sig også forkert i high school, hvor hun også bliver mobbet, eftersom hun er anderledes.
I og med, at filmen mest af alt føles som et drama, så er det nok også forklaringen på, at Sissy Spacek blev nomineret til en Oscar tilbage i 1977. For det er da også en virkelig god præstation, som hun leverer. Mindst ligeså god er Piper Laurie som den blæste mor, som ikke egner sig til at opdrage et barn.
Brian De Palma har helt klart en stil, som er mærkbar, og med det mener jeg, at der måske bliver leget lidt for meget med formen, efter min mening. Han benytter sig af flere optiske effekter såsom split screen, kulørte filtre, m.m. Jeg har ikke noget problem med disse greb. Dog er der mindst en scene, hvor der bliver spolet frem, så karaktererne taler Chip- og Chap-sprog, hvilket fik mig til at tænke på en kikset tv-film. Det er lidt synd, for De Palma har generelt en kunnen, som overstiger dette niveau. Dertil er der en mindre ufrivllig komisk effekt ved den lydeffekt, som forekommer når Carrie benytter sine telekinetiske evner. Men ja, ja, jeg er heller ikke for glad for den lyd, der minder om en bil, der bremser, når Michael Myers springer frem fra sit skjul i mørket i John Carpenters "Halloween". Men det er en bagatel, som også er en del af den tid, filmen var lavet i.
"Carrie" er en ret vellykket filmatisering af en Stephen King-roman, men ikke blandt de allerbedste, hvis du spørger mig. Her foretrækker jeg personligt "The Shining" og "Misery". Man kan diskutere, om det skal trække ned, at filmen i højere grad minder om en ungdomsfilm tilsat et twist. Det at være teenager kan også være et helvede med mobning, gruppepres m.m. Men jeg blev nu ikke for alvor rørt af denne historie. Helt generelt savnede jeg noget mere suspense og isnende uhygge i filmen. Jeg har ikke læst romanen, men det virker heller ikke som Stephen Kings mest skræmmende historie. Klimakset i filmen er ikonisk, men jeg synes godt, at dette kunne have været lidt længere. Desuden er det slet ikke så intenst, som jeg kunne ønske. Derfor kommer vi ikke op på mere end 4/6.
03/11-2019
