Fabelagtigt eventyr

Jeg er ikke vokset op med Jim Hensons "Labyrinth" fra 1986. Dette har nok også en meget stor indflydelse på min bedømmelse af filmen, da jeg som voksen for nyligt så filmen første gang. Filmen forekom mig lidt mudret fortællingsmæssigt. Det er hos mig nemlig ikke ligesom hos hr. T. Nielsen, som synes, at filmens musik trækker ned. Jeg kan egentligt meget godt lide 80er-musikken, som virker tilpas afmålt efter min mening.

Det er derimod plottet, som ikke er helt skarpt. Filmen forkekommer ret episodisk, hvilket jeg ikke var tilhænger af. Dertil er filmen i sig selv præget af, at den i høj grad henvende sig til børn. I lighed med Disneys tegnefilm er der talende dyr, indslag med sange, hvilket gør filmen til en musical. Dermed ikke sagt, at filmen kun henvender sig til børn. Både unge og voksne kan helt sikkert også få noget ud af filmen, især hvis man er en barnlig sjæl eller også ser filmen med en vis mængde nostalgi.

Hvis man har læst flere af mine anmeldelser for nyligt, vil man måske have lagt mærke til, at jeg indimellem har haft en diskussion med brugeren sandmand om værdien af symbolik i en film. Efter at have set "Labyrinth" tre gange, indså jeg, at der er tale om en film, med en god universel grundhistorie, men plottet er lidt tamt. Foruden charme og et production design med håndbyggede kuslisser og god gammeldags dukkehåndværk, så er der en hel mænge symbolik og subtekst i "Labyrinth".

Hvor filmen på overfladen handler om en ung teenagepige, som skal redde sin lillebror fra Troldekongen, så er filmen egentlig en historie om en pige, som er et sted mellem barn og voksen. Hun leger og fantaserer stadigt, men bliver presset fra omgivelserne til at tage ansvar og blive voksen. FIlmen har dermed et typisk coming-of-age-tema. Fimen har derimod også adskilleige andre temaer, som bliver portrætteret gennem filmens karakterer. Et godt eksempel på et tema, der bliver berørt, som nok er min yndlingsscene er den, hvor Sarah bliver antastet af en skraldedame med en rygsæk af ting og sager, som hun har samlet gennem tidens løb. Dette er en metafor for ikke blot folks materialisme, men også oplevelser, som de lader sig tynge af.Filmen indeholder også det ret tydelige tema om en ung pige, som får kontakt med en voksen mand og de seksuelle spændinger, som der kan opstå. Troldekongen frister Sarah inklusive ægteskabstilbud, men hun må holde næsen i sporet for at redde sin lillebror.

"Labyrinth" er en af Jennifer Connellys første film, og hun gør det allerede som 14-årig godt, selvom hun eftersigende selv synes hun spiller forfærdeligt. Dette synes jeg nu ikke. Desuden er hun sød og charmerende i rollen. Jeg synes derimod David Bowie spiller meget monotont og til tider lige lovligt teatralsk.

"Labyrinth" er en familiefilm af høj kvalitet. Visuelt/designmæssigt er den en virkeligt imponerende film. Filmen vinder ved flere gensyn, når man som Brian Henson, søn af instruktør Jim Henson, sagde ikke længere fokuserer på filmens historie, men derimod på filmens charme, karakterer og flotte design. Filmen floppede kommercielt og kritisk i sin tid, hvilket kan have noget med plottet at gøre. Men dette er egentligt synd og har eftersigende en del at gøre med instruktør Hensons efterfølgende depression og for tidlige død kun fire år efter. Filmens kvaliteter kompenserer efter min mening for filmens lidt mangelfulde plot i en sådan grad, at jeg egentligt vil give filmen 4,5 stjerne.