episode 9

George Lucas´ kulørte rumunivers har af uvisse grunde aldrig været mit eller tiltalt mig som eksempelvis Indiana Jones eller Die Hard-filmene har gjort, og det på trods af, at jeg også så Star Wars i mine filmdannende barndomsår. Jeg opfatter hverken episode 1 som et makværk, episode 5 som et kronende mesterværk, unge Han Solos film som rædderlig, eller episode 8 som noget blasfemisk. Alle Star Wars-filmene virker for mit vedkommende faktisk til at operere nogenlunde indenfor den samme kvalitative ramme. Jeg tilgår derfor J.J. Abrams´ afslutningsfilm i den nye trilogi uden særlig fanpræget kendskab eller større forventning. Og jeg ved ikke, om det måske er derfor, at jeg egentlig fandt Star Wars: The Rise of Skywalker til at være et tilpas vellykket rumeventyr, der ganske vist kører i så hæsblæsende et tempo, at man har svært ved at se historien klart nogle gange, mens der er nogle klodsede peptalks af afdøde karakterer. Men for mig har Abrams´ overordnet leveret kompetent, hvor især humoren virker veloplagt, actionscenerne mestendels er medrivende, de medvirkende gør det godt, og så er filmen helt vanvittig flot lavet med nogle vilde billeder og scenarier flere gange. Slutningen trækker lidt ud og jeg fandt det sidste beat lidt ligegyldigt, men ellers var jeg godt underholdt af Star Wars: The Rise of Skywalker, der holder sig fint indenfor rammen.