Langt fra Bohemian Rapsody

5.0
Med to film (den anden er Bohemian Rapsody), som grundlæggende behandler samme emner ligger det lige for at sammenligne.

Men Rocketman/Elton John ligner på ingen måde Bohemian Rapsody/Freddie Mercury

Og heldigvis for det - for BR skrabede kun overfladen.

Dermed ikke sagt at man får hele sandheden i Rocketman for selvfølgelig får vi serveret alt gennem et filter hvor hovedpersonen stadig er i live - og helt sikkert har haft et veto.

Fælles for de to film, handler det om bøsser som kommer fra svære kår - og har et enorm drive og en masse de skal bevise - og så er begge film gennemsyret af herlig musik.

Men her stopper lighederne også, for Rocketman er mere en musical hvor de enkelte numre indgår i fortællingen - mens Bohemian Rapsody er en let gennemgang af facts, garneret af hits i den rækkefølge de kom.

Taron Egerton spiller i den grad op til rollen som Elton, som peaker da den ældre Elton omfavner sin egen barndom, og får fred med de svigt han havde fra forældre som ikke ænsede ham.

Om man holder af filmen som helhed afhænger nok af om man kan acceptere at store dele virker som een lang og flot musikvideo. Jeg synes det fungerede. Og man bliver klart bedre oplyst om Elton end man var det om Freddie.

8/10 - 5/6
Rocketman