FORRYGENDE SYNTESE
6.0
En russisk bande begår indbrud hos den forkerte mand, den pensionerede super-lejemorder John Wick (Reeves) med intet at miste, som igangsætter et hævntogt uden mage.
Her finder vi et af de helt store, moderne nedslag i action-genren, hvilket på sin vis står foran selve historien i denne film. Computerspillets verdens skydespil og den asiatiske action-tradition bliver taget ind i en amerikansk verden og skaber en unik oplevelse, som i instruktøren Chad Stahelskis hænder tilføjes en iskold men også humoristisk æstetik. Stahelski og manuskriptforfatteren Derek Kolstad har dog langt fra forkastet det klassiske Hollywood, som de derimod tydeligvis elsker og ønsker at bygge videre på. Her er der tydelige referencer til især ”Dødbringende Våben”-serien, både gennem spejlingen af Wick og Riggs, men også det endelige opgør med gangsterbossen er en klar hyldest til slutscenen i den første ”Dødbringende Våben”, dog denne gang entydigt placeret udenfor lov og ret.
Af disse grunde havde mange anmeldere i sin tid travlt med at kritisere ”John Wick” for sin uopfindsomhed og at være præget af genrens klichéer. Disse har dog på forunderlig vis overset et af filmens helt store trumfkort, nemlig den helt fantastiske verden, som filmen minutiøst bygger op om sig selv med simple men effektive virkemidler. Vi befinder os i en fascinerende underverden med egne hoteller, kodeks og sågar valuta og alt dette antydes nærmest kun i en Platons hulelignelse, som om alle involverede allerede var klar over, at dette ville blive en stor succes, som kunne uddybes videre i opfølgerne. Faktisk er filmen på befriende vis renset for narrative gimmicks og søger kun dyrkningen af det udødelige hævnmotiv og det dragende kriminelle univers.
Man har fundet den helt perfekte hovedrolleindehaver i Keanu Reeves, der leverer en af sine bedste præstationer siden "Matrix"-trilogien. Han støttes af et imponerende ensemble, men det er virkelig hans film, og han formår både at virke utroligt skræmmende og samtidig sårbar og menneskelig.
Serien bliver kun bedre film for film og kan klart anbefales. Seks stjerner.
Her finder vi et af de helt store, moderne nedslag i action-genren, hvilket på sin vis står foran selve historien i denne film. Computerspillets verdens skydespil og den asiatiske action-tradition bliver taget ind i en amerikansk verden og skaber en unik oplevelse, som i instruktøren Chad Stahelskis hænder tilføjes en iskold men også humoristisk æstetik. Stahelski og manuskriptforfatteren Derek Kolstad har dog langt fra forkastet det klassiske Hollywood, som de derimod tydeligvis elsker og ønsker at bygge videre på. Her er der tydelige referencer til især ”Dødbringende Våben”-serien, både gennem spejlingen af Wick og Riggs, men også det endelige opgør med gangsterbossen er en klar hyldest til slutscenen i den første ”Dødbringende Våben”, dog denne gang entydigt placeret udenfor lov og ret.
Af disse grunde havde mange anmeldere i sin tid travlt med at kritisere ”John Wick” for sin uopfindsomhed og at være præget af genrens klichéer. Disse har dog på forunderlig vis overset et af filmens helt store trumfkort, nemlig den helt fantastiske verden, som filmen minutiøst bygger op om sig selv med simple men effektive virkemidler. Vi befinder os i en fascinerende underverden med egne hoteller, kodeks og sågar valuta og alt dette antydes nærmest kun i en Platons hulelignelse, som om alle involverede allerede var klar over, at dette ville blive en stor succes, som kunne uddybes videre i opfølgerne. Faktisk er filmen på befriende vis renset for narrative gimmicks og søger kun dyrkningen af det udødelige hævnmotiv og det dragende kriminelle univers.
Man har fundet den helt perfekte hovedrolleindehaver i Keanu Reeves, der leverer en af sine bedste præstationer siden "Matrix"-trilogien. Han støttes af et imponerende ensemble, men det er virkelig hans film, og han formår både at virke utroligt skræmmende og samtidig sårbar og menneskelig.
Serien bliver kun bedre film for film og kan klart anbefales. Seks stjerner.
25/01-2020
