Røvtur på 1. Klasse
5.0
For mig var det en hæmsko, at filmen har vundet de Gyldne Palmer ved årets Cannes festival - og desuden er udråbt som Oscarfavorit.
Jeg havde med vilje ikke læst ret meget om filmen, men vidste dog at det handlede om en sydkoreansk familie som hustlede sig gennem tilværelsen med plat og svindel.
Alt i alt betød det at jeg begyndte filmen, med at spejde efter alle detaljer som kunne retfærdiggøre den store buzz.
Og til at starte med fandt jeg ingenting. Jeg syntes ikke at skuespillet var mere end middel, og måden familien hustlede på - var heller ikke imponerende.
Faktisk var det først da familien helt var etableret i en ny situation, og begyndte at have noget på spil at niveauet hævede sig - men så var det også bare med en stejl kurve op at alt skete herefter.
Film om forarmede fattige personer, har det med at tale til vores bedre jeg - og det sker ofte at der trækkes et barnekort, som i Kapernaum eller Slumdog Millionaire - som udnytter "nuttethedsfaktoren". Det sker slet ikke i denne film, hvor familien består af far, mor og to næsten voksne børn - og der er absolut intet nuttet over nogen af dem!
Familien har absolut ingen moral - sandsynligvis tvunget af omstændighederne. Tværtigmod støtter alle i familien 100% op, når mulighederne for et nyt fupnummer opstår.
Talenter er der rigeligt af, og man kan undre sig over at de ikke for længe siden har arbejdet sig ud af den slum de befinder sig i. Men det siger måske også noget om den forskel der er i Sydkorea på rig og fattig.
Som sagt tager filmen en voldsom drejning, da alt næsten går for nemt. Man forventer også at noget vil ske, men ingen kan forudse den række af begivenheder som indtræffer herefter.
Det er et vanvid af komik, gys, håb, forundring og overraskelser - som sammen med fantastiske kameravinkler, betagende arkitektur og masser af geniale påfund og modsætninger, skaber en helt vidunderlig film.
Samtidig er det en politisk manifestation - som i klare ord fortæller historien om rig og fattig - og i særlig grad udstiller de rige som uvidende,naive og onde.
Amerikaniseringen af Sydkorea får også et par solide drag over nakken.
Det er absolut ikke en film som ligner nogen, jeg har set - og mange steder er den virkelig stor kunst.
Det er i planlægningen det går galt - da drømmene bliver for store, så medfører hybris nødvendigvis nemesis.
9/10 - 5/6
Jeg havde med vilje ikke læst ret meget om filmen, men vidste dog at det handlede om en sydkoreansk familie som hustlede sig gennem tilværelsen med plat og svindel.
Alt i alt betød det at jeg begyndte filmen, med at spejde efter alle detaljer som kunne retfærdiggøre den store buzz.
Og til at starte med fandt jeg ingenting. Jeg syntes ikke at skuespillet var mere end middel, og måden familien hustlede på - var heller ikke imponerende.
Faktisk var det først da familien helt var etableret i en ny situation, og begyndte at have noget på spil at niveauet hævede sig - men så var det også bare med en stejl kurve op at alt skete herefter.
Film om forarmede fattige personer, har det med at tale til vores bedre jeg - og det sker ofte at der trækkes et barnekort, som i Kapernaum eller Slumdog Millionaire - som udnytter "nuttethedsfaktoren". Det sker slet ikke i denne film, hvor familien består af far, mor og to næsten voksne børn - og der er absolut intet nuttet over nogen af dem!
Familien har absolut ingen moral - sandsynligvis tvunget af omstændighederne. Tværtigmod støtter alle i familien 100% op, når mulighederne for et nyt fupnummer opstår.
Talenter er der rigeligt af, og man kan undre sig over at de ikke for længe siden har arbejdet sig ud af den slum de befinder sig i. Men det siger måske også noget om den forskel der er i Sydkorea på rig og fattig.
Som sagt tager filmen en voldsom drejning, da alt næsten går for nemt. Man forventer også at noget vil ske, men ingen kan forudse den række af begivenheder som indtræffer herefter.
Det er et vanvid af komik, gys, håb, forundring og overraskelser - som sammen med fantastiske kameravinkler, betagende arkitektur og masser af geniale påfund og modsætninger, skaber en helt vidunderlig film.
Samtidig er det en politisk manifestation - som i klare ord fortæller historien om rig og fattig - og i særlig grad udstiller de rige som uvidende,naive og onde.
Amerikaniseringen af Sydkorea får også et par solide drag over nakken.
Det er absolut ikke en film som ligner nogen, jeg har set - og mange steder er den virkelig stor kunst.
Det er i planlægningen det går galt - da drømmene bliver for store, så medfører hybris nødvendigvis nemesis.
9/10 - 5/6
31/01-2020
