Krigen set fra børnehøjde.

5.0
Ja, Taika Waititi har lavet en komedie - men den er i virkeligheden mest en film, som er forsøger at se gennem øjenen på en 10 årig tysk dreng, i slutningen af 2. Verdenskrig. Hverken mere eller mindre.

Om en 10 årig stadig kan have en fantasiven er vel muligt? Og at han optræder i skikkelse af den 10 åriges store helt, Adolf Hitler er vel lige så sandsynligt.

Derfor virker den del af historien egentlig ganske troværdig. Selvfølgelig benytter Waititi sig af muligheden for at trække på nogle velkendte komedier - mens han karrikerer Hitler. Hvis præmissen er at det er Johannes (Jojo) Betzler's udgave af Der Führer - så lykkes det vel efter hensigten.

Waititi tilfører normalt sine film et gran af galskab, og en helt egen humor - hvilket man også oplevede i Hunt for the Wilderpeople, som også handler om en drengs oplevelser i en vanvittig voksen-verden.

Jojo's verden besværliggøres af at han på ingen måde lever op til forventningerne om at være farlig nazi-kriger - samt af det faktum at hans mor ikke sympatiserer med Hitlers nazityskland.

Desværre modarbejder den rene komedieform også den fine poisi, som blandt andet det tydelige forbillede Chaplin formåede at bringe med ind i sine film.

Vi får en masse absurde komiske situationer, hvor det nærmest ikke føles som om der er noget på spil - selv om det modsatte i den grad er tilfældet. Derfor endte jeg faktisk ikke at føle noget, på tidspunkter som ellers gav rigelig mulighed for det.

Som følge af det, ender filmen med at skuffe en smule - for ideen var bedre end udførelsen.

Men det er bestemt ikke en dårlig film, jeg er stor fan af Waititi's skæve vinkler - som også gav Thor en film i MCU regi, som endelig var værd at se.

Trailere og foromtale havde bare lovet endnu mere - og måske noget som kunne have tenderet et mesterværk. Det er det ikke, det sløser Waititi lidt væk i frygten for at træde ud af komikken.

Filmen garneres af fine præstationer af Scarlett Johansson - og især Sam Rockwell som endnu en gang beviser at han har et helt særligt komisk talent. Om Roman Griffin Davis har et talent, ud over at være en charmerende 10 årig må fremtiden vise.

Filmen er nomineret som bedste film, ved Oscar uddelingerne - men den er ikke blandt favoritterne. Dog fortjener den klart at blive set for sine billeder og herlige indfald.

8/10 - 5/6
Jojo Rabbit