Vold og Racisme
4.0
Instruktør Kathryn Bigelow iscenesætter effektivt i samme stil som hendes Oscarvindende krigsfilm ”The Hurt Locker”. Det semidokumentariske look klæder også emnet og giver det en troværdighed, der understreger historien.
En historie der præsenteres uden meget filter eller subtile tiltag. Allerede i forteksterne ridses fronterne op, så man aldrig er i tvivl om at vi her er ude i en film hvor vi ved, hvor vores sympati kommer til at ligge.
Det gør såmænd intet. En film om undertrykkelse, racistisk motiveret vold og optøjer må gerne præsentere sin fortælling direkte, uden at pakke det ind i forsøg på mere sofistikerede og/eller artistiske tiltag.
Så længe den ikke taber på nuancerne i sit persongalleri og det gør denne ikke, i hvert fald ikke væsentligt, selv om den sine steder spiller ret meget på at ramme os.
Handlingen kan så også sine steder, i første halvdel føles ufokuseret og filmen dermed ret upersonlig, indtil den retter ind på det den rent faktisk vil fortælle.
En historie der præsenteres uden meget filter eller subtile tiltag. Allerede i forteksterne ridses fronterne op, så man aldrig er i tvivl om at vi her er ude i en film hvor vi ved, hvor vores sympati kommer til at ligge.
Det gør såmænd intet. En film om undertrykkelse, racistisk motiveret vold og optøjer må gerne præsentere sin fortælling direkte, uden at pakke det ind i forsøg på mere sofistikerede og/eller artistiske tiltag.
Så længe den ikke taber på nuancerne i sit persongalleri og det gør denne ikke, i hvert fald ikke væsentligt, selv om den sine steder spiller ret meget på at ramme os.
Handlingen kan så også sine steder, i første halvdel føles ufokuseret og filmen dermed ret upersonlig, indtil den retter ind på det den rent faktisk vil fortælle.
25/02-2020
