hendes far toni

Jeg har vist aldrig helt set en film lignende det tyske komediedrama Min Far Toni Erdmann (der er vædet ind i anmeldersuperlativer). Dette er kun et faktum fra min side og ikke et led i min nydelse af filmen, jeg tror ikke på originalitet som noget anerkendelsesværdigt i sig selv. Det slog mig bare efter syn, at Min Far Toni Erdmann virkelig var noget anderledes. I sig selv starter Maren Ades film udmærket ud, men bliver så gradvist bedre og bedre og når for mig i løbet af den første time næsten det himmelstrøg, som vædelsen påstår. Min Far Toni Erdmann er på samme tid sentimental i sin historie, men leveres total usentimental, tydelige i sine pointer men aldrig udtalt, og selvom Ades instruktion er god (og Peter Simonischek og Sandra Huller fantastiske i hovedrollerne som far og datter), så ligger meget af kvaliteten i filmen i det næsten uhyggeligt velskrevne manuskript, der rammer en skøn balance mellem historieklarhed lagt i en følelse, en lurende uforudsigelighed, og tiltro til publikums egen intelligens og indlevelse. Efter den første time blev Min Far Toni Erdmann dog mere og mere sær for mit vedkommende, hvor Ade strækker sit indhold skævt for at ramme sine pointer, og man falder lidt af filmen. Ade finder dog fodfæste igen mod det ret så rørende klimaks, og med den resonans, som Min Far Toni Erdmann ender med at besidde, er de fem stjerner herfra helt reelle.