Lucy in the Sky with Diamonds
4.0
Det er sjovt at se "Die Another Day" i tilbageskuende perspektiv. Allerede da den udkom, var jeg glad for den (måske også lidt for glad), men lad os lige huske på, at den for mange fans skrev gravskrift over serien. Den var bare for meget. Bond var blevet amerikaniseret, lød ramaskriget. Og jo, sidder man og ser en Bond-film, og Michael Madsen dukker op i den, så *er* den blevet amerikaniseret. Og hvad så?
Jeg har altid set filmen som Pierce Brosnans "Moonraker". Er den 'over the top'? Ja da. Er den underholdende? Ja da! Det er altså OKAY at lege med sit legetøj en gang imellem, og efter en kedelig Bond-film om rørledninger er det immervæk en forfriskende omgang det her. Det er i grunden påfaldende så meget had, der var til en usynlig bil i sin tid - den ville jo falde i ét med nutidens filmtapet!
Efter en lækker tur med nogle luftpude-tanks i Nordkorea starter vi lidt tungt (men dejligt anderledes) med 007 som torturoffer, krigsfange og sågar døden nær. Men herfra springer filmen et par gear over, speeder op og er faktisk godt underholdende frem til rulleteksterne. Blandt højdepunkterne kan nævnes en intens sværdkamp i et klubhus (hvorfor har Bond aldrig fægtet før?!)...en genialt udtænkt 3D-brille sekvens (som "genbruges" i en lige så genial sekvens med Moneypenny til sidst)...en John Cleese-Q man bare vil ha' mere af...et toptjekket ispalads, som naturligvis skal smadres af Aston Martin'en med en grøn Jaguar med rullekanoner i hælene. Og i disse MeToo-tider er det værd at bemærke den glimrende knivkampsduel mod enden (Halle Berry og Rosamund Pike er begge fint castet). For slet ikke at glemme alle de mange skønne hilsener til tidligere tiders film, hvilket skete i anledning af 40-års jubilæet. Brosnan der dufter til Rosa Klebbs stikkesko er et uvurderligt øjeblik.
Så altså....vi kan godt snakke om, at "Die Another Day" ikke er som de andre. Og at der er for meget (jammerlig) CGI i den. Selvom det nærmest virker forfriskende i forhold til, hvad blockbusteren er proppet med nutildags. Jeg medgiver, at det her er eksotisk Bond, med et flippet Marvel-touch (før det fandtes). Men jeg kan sgu godt li' det. Det er en film, der ikke skammer sig i sin jagt på at underholde. Skurkens håndlanger hedder Mr. Kil (udtales 'Kill'). Selv farvestyrken har fået et ordentlig nøk opad på billedsiden. Jeg synes ikke, alle Bond-film skal være som den her, men jeg er glad for den eksisterer.
...ikke mindst på Pierce Brosnans vegne. Dette blev jo svanesangen for min gamle barndomshelt, der vakte glæde i biografen. Jeg kunne godt have undt Brosnan en film mere dengang, og måske også en mere elegant en. Det kan jeg stadig. Han er knivskarp i "Die Another Day". I filmens intro tager han et par solbriller fra en vagt, smiler lettere triumferende og vifter ham videre med sin pistol - jeg husker tydeligt, hvordan hele salen grinte. Eller da han nappede en vindrue på det cubanske hospital. Ja nu hvor jeg tænker over det, så er jeg på sin vis glad for, at han slutter sin rejse som en Bond med åben skjorte og solbriller, gående langs Havannas kyst. Den side af karakteren forstod Brosnan at omfavne. Og den side af Bond savner jeg faktisk.
Karakter: 6/10
Jeg har altid set filmen som Pierce Brosnans "Moonraker". Er den 'over the top'? Ja da. Er den underholdende? Ja da! Det er altså OKAY at lege med sit legetøj en gang imellem, og efter en kedelig Bond-film om rørledninger er det immervæk en forfriskende omgang det her. Det er i grunden påfaldende så meget had, der var til en usynlig bil i sin tid - den ville jo falde i ét med nutidens filmtapet!
Efter en lækker tur med nogle luftpude-tanks i Nordkorea starter vi lidt tungt (men dejligt anderledes) med 007 som torturoffer, krigsfange og sågar døden nær. Men herfra springer filmen et par gear over, speeder op og er faktisk godt underholdende frem til rulleteksterne. Blandt højdepunkterne kan nævnes en intens sværdkamp i et klubhus (hvorfor har Bond aldrig fægtet før?!)...en genialt udtænkt 3D-brille sekvens (som "genbruges" i en lige så genial sekvens med Moneypenny til sidst)...en John Cleese-Q man bare vil ha' mere af...et toptjekket ispalads, som naturligvis skal smadres af Aston Martin'en med en grøn Jaguar med rullekanoner i hælene. Og i disse MeToo-tider er det værd at bemærke den glimrende knivkampsduel mod enden (Halle Berry og Rosamund Pike er begge fint castet). For slet ikke at glemme alle de mange skønne hilsener til tidligere tiders film, hvilket skete i anledning af 40-års jubilæet. Brosnan der dufter til Rosa Klebbs stikkesko er et uvurderligt øjeblik.
Så altså....vi kan godt snakke om, at "Die Another Day" ikke er som de andre. Og at der er for meget (jammerlig) CGI i den. Selvom det nærmest virker forfriskende i forhold til, hvad blockbusteren er proppet med nutildags. Jeg medgiver, at det her er eksotisk Bond, med et flippet Marvel-touch (før det fandtes). Men jeg kan sgu godt li' det. Det er en film, der ikke skammer sig i sin jagt på at underholde. Skurkens håndlanger hedder Mr. Kil (udtales 'Kill'). Selv farvestyrken har fået et ordentlig nøk opad på billedsiden. Jeg synes ikke, alle Bond-film skal være som den her, men jeg er glad for den eksisterer.
...ikke mindst på Pierce Brosnans vegne. Dette blev jo svanesangen for min gamle barndomshelt, der vakte glæde i biografen. Jeg kunne godt have undt Brosnan en film mere dengang, og måske også en mere elegant en. Det kan jeg stadig. Han er knivskarp i "Die Another Day". I filmens intro tager han et par solbriller fra en vagt, smiler lettere triumferende og vifter ham videre med sin pistol - jeg husker tydeligt, hvordan hele salen grinte. Eller da han nappede en vindrue på det cubanske hospital. Ja nu hvor jeg tænker over det, så er jeg på sin vis glad for, at han slutter sin rejse som en Bond med åben skjorte og solbriller, gående langs Havannas kyst. Den side af karakteren forstod Brosnan at omfavne. Og den side af Bond savner jeg faktisk.
Karakter: 6/10
01/03-2020
