Retrospective: Bourne Supremacy
6.0
Greengrass revolutionerede actiongenren med sin dokumentarisk stil tilbage i 2004 og i dag er man langsomt bevæget sig væk fra stilen, som nærmest har fået renommé som lort i visse kredse. Man må nok også erkende, at stilen skabte en uheldig trend, fordi den var langt sværere at mestre end som så. Stilen blev manisk forsøgt kopieret igen og igen, men faldt til jorden gang på gang.
Greengrass mestrede sin opgave og gav genren en vigtig vitamin indsprøjtning. Fuld af højspændt dramatik og følelser, som jeg sjældent ser i genren. Jeg husker lykkeligt tilbage på biograf oplevelsen i 2004. Slutningen tog fusen på mig ved at geare ned og i stedet vælger at lægge en hinde af melankoli, der ramte ind i følelsesregisteret. Det var lidt usædvanligt for en actionfilm.
Mange vil pege på Die Hard som genrens højdepunkt. Jeg siger Bourne all the way.
Helluva ride stadigvæk!
Greengrass mestrede sin opgave og gav genren en vigtig vitamin indsprøjtning. Fuld af højspændt dramatik og følelser, som jeg sjældent ser i genren. Jeg husker lykkeligt tilbage på biograf oplevelsen i 2004. Slutningen tog fusen på mig ved at geare ned og i stedet vælger at lægge en hinde af melankoli, der ramte ind i følelsesregisteret. Det var lidt usædvanligt for en actionfilm.
Mange vil pege på Die Hard som genrens højdepunkt. Jeg siger Bourne all the way.
Helluva ride stadigvæk!
10/03-2020