It won’t end well!
6.0
Dyk ned i filmsproget.
Hæderlig ved først syn. En mindre perle de efterfølgende. Her er hvorfor. Jeg fik et godt gensyn med denne efter at have fået en bedre forståelse af personernes bevæggrunde og handlinger. Hvad jeg umiddelbart afskrev som ‘dumme beslutninger' begået af filmens hovedpersoner, var tanken bag filmen en anden og mere at understrege sårbarheden i ekstreme situationer og spille på den intuitive del af os, der går ud over den intellektuelle. Og det har netop været hensigten fra instruktørens side, både i denne og den formidable ‘Blue Ruin’. Green Room er derfor værd at kigge lidt nærmere efter i sømmene. Jeg har derfor vendt og drejet filmen med en nær ved, som har sin baggrund i manuskriptskrivning. Det korte af det lange er: Vi var begge fornøjet af hvordan Jeremy Saulnier benytter sig af en nærmest drillende indforståethed som den vigtigste virkemiddel. Filmkarakterer agerer som mennesker og ikke omvendt. En approach, som ikke tager afsæt i laveste fællesnævner. Og det er sgu værdsat her.
Stewart er dejligt tilbagelænet. Det kunne så nemt have faldet til den karikerede side, som det næsten altid gør, men Soulnier holder sig til mottoet less is more. Så bliver det hele meget mere troværdigt og dermed mere skræmmende.
Fedt tv-spot:
https://m.youtube.com/watch?v=VRXl0m45jSw
Hæderlig ved først syn. En mindre perle de efterfølgende. Her er hvorfor. Jeg fik et godt gensyn med denne efter at have fået en bedre forståelse af personernes bevæggrunde og handlinger. Hvad jeg umiddelbart afskrev som ‘dumme beslutninger' begået af filmens hovedpersoner, var tanken bag filmen en anden og mere at understrege sårbarheden i ekstreme situationer og spille på den intuitive del af os, der går ud over den intellektuelle. Og det har netop været hensigten fra instruktørens side, både i denne og den formidable ‘Blue Ruin’. Green Room er derfor værd at kigge lidt nærmere efter i sømmene. Jeg har derfor vendt og drejet filmen med en nær ved, som har sin baggrund i manuskriptskrivning. Det korte af det lange er: Vi var begge fornøjet af hvordan Jeremy Saulnier benytter sig af en nærmest drillende indforståethed som den vigtigste virkemiddel. Filmkarakterer agerer som mennesker og ikke omvendt. En approach, som ikke tager afsæt i laveste fællesnævner. Og det er sgu værdsat her.
Stewart er dejligt tilbagelænet. Det kunne så nemt have faldet til den karikerede side, som det næsten altid gør, men Soulnier holder sig til mottoet less is more. Så bliver det hele meget mere troværdigt og dermed mere skræmmende.
Fedt tv-spot:
https://m.youtube.com/watch?v=VRXl0m45jSw
20/03-2020
