Tåkrummende Skuffelse!
2.0
M. Night Shyamalan er en underlig instruktør og ikke nødvendigvis i en positiv forstand.
Flere af hans film er så gennemført ringe, totale makværker, at man kunne tro at han var totalt talentløs. Havde han lavet en, måske endda to film der var hæderlige ud over det, kunne man bruge den gamle frase om at blind høne kan også finde korn.
Men han har altså alligevel lavet lidt for mange respektable film, til at det helt kan forklares som kun held.
Men efter en lang nedtur, men den ene bundskraber efter den anden, lykkes det efter små 15 år og 5 film at lave, ikke en god film men en middelmådig i form af gyserkomedien ”The Visit”.
Efter den kom ”Split”, som skulle vise sig at være en af mandens bedste. Intet mesterligt og med sine problemer muligvis, men stadig en solidt spændende film.
Den skulle også vise sig at være en efterfølger til en af mandens i dag mest afholdte film, ”Unbreakable”. Personligt synes jeg at ”Split” topper sin forløber, men det ændrer ikke på at ”Unbreakable” da er en hæderlig film, selv om den for mig også udstiller nogle af de svagheder som instruktør og manuskriptforfatter Shyamalan har.
Uanset, så lovede det jo godt til den annoncerede del 3, i hvad der skulle blive til en superheltetrilogi i den mere jordnære ende.
“Glass” starter da egentlig også ret godt. Men der går ikke ret lang tid, så kører den helt af sporet i tåkrummende dårlige replikker, rædsomt spil, tåbelige beslutninger, plothuller, et svagt narrativ og Shyamalan’s ”tæft” for fjollede twist på twist.
Det hele her afsluttes med et klimaks hvor at helte og skurke springer grinagtigt rundt på en græsplane. Jammerligt og uværdigt.
I hovedrollerne er det atter en bekymrende søvnig Bruce Willis, der i rollen som helten lades groft i stikken af et slatten manus. Alt imens ellers normalt seværdige Samuel Jackson mest bare er trættende og pinlig. For ikke at glemme James McAvoy, der håbløst forsøger at ramme samme intensitet som i ”Split”. Her forekommer rolleskiftende mest af alt forlorne.
Skal jeg rose noget, så er det at det da lykkes Shyamalan at ramme en visuel stil der lægger sig i troværdig forlængelse af sine forløbere udi det mere ordinære. Men ja, Shyamalan er sgu en underlig størrelse som filmskaber.
Flere af hans film er så gennemført ringe, totale makværker, at man kunne tro at han var totalt talentløs. Havde han lavet en, måske endda to film der var hæderlige ud over det, kunne man bruge den gamle frase om at blind høne kan også finde korn.
Men han har altså alligevel lavet lidt for mange respektable film, til at det helt kan forklares som kun held.
Men efter en lang nedtur, men den ene bundskraber efter den anden, lykkes det efter små 15 år og 5 film at lave, ikke en god film men en middelmådig i form af gyserkomedien ”The Visit”.
Efter den kom ”Split”, som skulle vise sig at være en af mandens bedste. Intet mesterligt og med sine problemer muligvis, men stadig en solidt spændende film.
Den skulle også vise sig at være en efterfølger til en af mandens i dag mest afholdte film, ”Unbreakable”. Personligt synes jeg at ”Split” topper sin forløber, men det ændrer ikke på at ”Unbreakable” da er en hæderlig film, selv om den for mig også udstiller nogle af de svagheder som instruktør og manuskriptforfatter Shyamalan har.
Uanset, så lovede det jo godt til den annoncerede del 3, i hvad der skulle blive til en superheltetrilogi i den mere jordnære ende.
“Glass” starter da egentlig også ret godt. Men der går ikke ret lang tid, så kører den helt af sporet i tåkrummende dårlige replikker, rædsomt spil, tåbelige beslutninger, plothuller, et svagt narrativ og Shyamalan’s ”tæft” for fjollede twist på twist.
Det hele her afsluttes med et klimaks hvor at helte og skurke springer grinagtigt rundt på en græsplane. Jammerligt og uværdigt.
I hovedrollerne er det atter en bekymrende søvnig Bruce Willis, der i rollen som helten lades groft i stikken af et slatten manus. Alt imens ellers normalt seværdige Samuel Jackson mest bare er trættende og pinlig. For ikke at glemme James McAvoy, der håbløst forsøger at ramme samme intensitet som i ”Split”. Her forekommer rolleskiftende mest af alt forlorne.
Skal jeg rose noget, så er det at det da lykkes Shyamalan at ramme en visuel stil der lægger sig i troværdig forlængelse af sine forløbere udi det mere ordinære. Men ja, Shyamalan er sgu en underlig størrelse som filmskaber.
29/03-2020
