Spielbergske Rutiner
3.0
Instruktør Steven Spielbergs seneste åbner ret så klichefyldt op, emnet taget i betragtning, med Vietnamkrigen og tidstypisk musik fra Creedence Clearwater Revival.
Den forsætter egentlig også ned ad den vej, det leveres by the book, uden at afvige ret meget fra den formel en sådan film ofte fortælles på. Det er selvsagt, kan jeg vel godt påstå, dog velsmurt og teknisk overbevisende, så man hænger fint på. Desværre uden at blive overrasket.
Historien kan vel også både kaldes historisk vigtig og nutidig relevant med dens beretning om avisens The Posts afsløringer af løgnen om Vietnamkrigen eller måske mere dens kamp mod magthaverne, for at kunne bringe disse afsløringer.
Undervejs forsøger Spielberg så at tilsætte lidt kønspolitiske pointer og moraliseren igennem filmens karakterer og selv om dette aspekt muligvis er vedkommende på et eller andet plan, så føles pointerne lidt rigeligt understreget, selv om Spielberg aldrig helt udpensler dem, så man kvæles. Elegant og sultilt vil jeg nu heller ikke kalde dem, de kan forekomme ret opstillet. Så dette bliver et lille irritationsmoment, for mig i hvert fald.
I hovedrollerne mistænker jeg i øvrigt Tom Hanks for at ville forsøge sig at spille lidt a la Gregory Peck, mens jeg kan føle at Meryl Streep er lige på grænsen til konstant at have en tåre i øjenkrogen. De spiller begge godt, men alligevel var jeg aldrig helt overbevist om deres karakterers styrker.
Den forsætter egentlig også ned ad den vej, det leveres by the book, uden at afvige ret meget fra den formel en sådan film ofte fortælles på. Det er selvsagt, kan jeg vel godt påstå, dog velsmurt og teknisk overbevisende, så man hænger fint på. Desværre uden at blive overrasket.
Historien kan vel også både kaldes historisk vigtig og nutidig relevant med dens beretning om avisens The Posts afsløringer af løgnen om Vietnamkrigen eller måske mere dens kamp mod magthaverne, for at kunne bringe disse afsløringer.
Undervejs forsøger Spielberg så at tilsætte lidt kønspolitiske pointer og moraliseren igennem filmens karakterer og selv om dette aspekt muligvis er vedkommende på et eller andet plan, så føles pointerne lidt rigeligt understreget, selv om Spielberg aldrig helt udpensler dem, så man kvæles. Elegant og sultilt vil jeg nu heller ikke kalde dem, de kan forekomme ret opstillet. Så dette bliver et lille irritationsmoment, for mig i hvert fald.
I hovedrollerne mistænker jeg i øvrigt Tom Hanks for at ville forsøge sig at spille lidt a la Gregory Peck, mens jeg kan føle at Meryl Streep er lige på grænsen til konstant at have en tåre i øjenkrogen. De spiller begge godt, men alligevel var jeg aldrig helt overbevist om deres karakterers styrker.
06/04-2020
