Den “Berømte” Blandede Landhandel

Der lægges fint ud, med at tage tråden op fra den dog ret middelmådige ”Prometheus”. Man kunne ellers frygte at instruktør Scott valgte at se helt bort fra denne, på grund af pres og omtale.

Selv om jeg ikke var begejstret for den, ser jeg gerne at der følges lidt op på den og jeg synes dog der lå potentiale deri. Desværre serveres åbningen så også, hvor der stilles et par store spørgsmål, så den virker klodset og ekspositionstung, som skal vi lige have skåret ud i pap, at der skam er en eksistentialistisk undertone i filmen.

Den ofte klodsede dialog forsætter igennem hele filmen, enkelte steder så man er tæt på at krumme tæer, kombineret med et ikke altid voldsomt velskrevet persongalleri.

Værre er det dog næsten, at vi skal trækkes med scener, hvor robotterne David og Walter, der til forveksling begge ligner Michael Fassbender, lumre og firkantet filosoferer og citerer diverse.

Fassbender er dog så heldigvis fantastisk i begge roller, trods lidt forudsigelige klicheer eller to, så man fascineres af ham. Han har samtidig en tvetydighed, som er herligt svært at tyde. Jeg fornemmer også, at han ikke kun er et instrument til at flytte handlingen videre, selv om han sine steder måske bruges sådan.

Modsat ”Prometheus” får vi denne gang, hvis ikke masser, så en del Aliens smidt i hovedet og især i et par scener tidligt i filmen, virker det overraskende godt og væmmeligt.

Naturligvis får vi også en chestbusterscene, hvad vi måske har set rigeligt før til at det chokerer. Her ender den så ufrivillig komisk, med Alien håndtegn og semireligiøs attitude.

Jeg kan muligvis godt se, hvad de måske vil opnå i et større perspektiv, men i sig selv er scenen ganske dum.

Handlingen er i bund og grund enkel, hvor en besætning lander i paradiset have, som viser sig at være en forgård til helvede. De større undertoner giver så hele fortællingen et stort strejf af at det hele i bund og grund er en værre gang nonsens.

Lidt som man ser i film som ”Thor 2” og lignende. Men da det hele her er så selvhøjtideligt og meget seriøst/dystert, virker historien nok mindre kulørt, også i overført betydning og et ord som nonsens, er nok ikke det første man forbinder med dette her værk. Ikke desto mindre, er det en gang rodet fantasifuldt sci-fic der diskes op med.

Der er så rigeligt med løse ender, hvis man giver filmen lidt eftertanke og nok mere end godt er. Eventuelle efterfølgere må vise om de magter at løfte den samlede historie, men indtil videre er der altså en del man nok ikke skal tænke dybere eller længere tid over, for så forekommer fortællingen hullet, mangelfuld og til tider overlæsset.

Heldigvis er der skam habilt underholdende og også, om end mindre, spændende passager og sekvenser og det er ofte i dem, at filmen fungerer bedst, i enkeltdelene. Det virker som om de har forsøgt at ramme en balance mellem ”Alien”, ”Aliens” og ”Prometheus”. Der er dele der ligner disse tre, som har man ville byde på lidt af hvert.

Det kan være prisværdigt og havde det fungeret, havde det været kunne ende fænomenalt. Jeg synes blot ingen af delene spiller optimalt i sin helhed og det føles mest som et sjusket misk mask af alt og så især intet i sidste ende.

Der kan jeg faktisk heller ikke sige mig helt fri for at sidde og småkede mig i løbet af filmen. Det var heldigvis få gang og kortere perioder.

Filmens tempo, nysgerrigheden efter hvor vi føres hen og de enkelte gode sekvenser gør sit til, at man det meste af tiden muligvis er tilpas fænget, jeg var. Jeg kom så beklageligvis ikke op på den store klinge på noget tidspunkt.

Filmens store cast, synes jeg ikke man får nok ud af. Hvad man end mener om håndteringen af karaktererne, så fylder de mentalt for lidt.

Heldigvis er der et par af dem, hvis karisma bærer mere end selve rollen gør. Det redder lidt, i hvert fald mens filmen kører. Teknisk ser filmen også fin ud, som Scott’s film vel altid gør.

Jeg følte mig dog ikke overvældet eller imponeret på samme måde, som jeg ofte har gjort af den visuelle side i hans film. Men flot er den da bestemt.