Ulykkelig kærlighed

Actionrytteren her satte sig for at se en kærlighedsfilm. ;) Ja, jeg er skam en følsom fyr og kan godt se en kærlighedsfilm, hvis den ikke er for sukkersød og gerne fortalt fra en mands perspektiv. "Endless Love" fra 1981 lever også op til disse kriterier, da det mest af alt er en tragedie. Det er en historie om en ung fyr, David, som er besat af sin kæreste, Jade, og hendes familie. Da Jades familie sætter grænser, sætter det gang i en kædereaktion af sorger for alle parter.

Instruktør Franco Zeffirellis filmatisering af Scott Spencers meget roste roman har åbenbart fået mange hug gennem årene. Det er mit indtryk, at det i høj grad skyldes, at filmen afviger for meget fra forlægget, hvilket jo ofte sker. Jeg har ikke læst bogen, men jeg tror gerne, at bogen er bedre og mere nuanceret, men jeg synes ikke filmen fortjener den hårde medfart den får på IMDb.

Alle, der har været teenagere, har prøvet at være forelskede, og selvom jeg aldrig har været ved at brænde nogen inde, så kan jeg godt sætte mig ind i, hvordan David har det. Han gør noget virkeligt dumt, da han vil iscenesætte sig selv som helt ved at sætte ild til Jades hus for at slukke branden og dermed kunne få lov til at komme ind i varmen hos familien igen. Det er vanvittigt og torskedumt, men han er jo teenager for fanden. Han er fyldt med hormoner og jalousi. Jeg kunne nok meget godt lide filmen, da det lykkedes filmen at få mig til at sympatisere med David. Så jeg følte hans jalousi, da Jades bror bevidst siger foran David, at søsteren er ledig på markedet.
Bogen skulle eftersigende være mere mørk, da David her i højere grad er besat af kæresten, Jade, hvor det i filmen virker mere gensidigt. Forfatter Spencer mente åbenbart, at hans tema om faren ved besættelse i forbindelse med erotisk begær var dårligt oversat til film.

Filmen behandler ulykkelig kærlighed og synes at sige, at ægte kærlighed er sjælden og fører ulykke med sig. Både Jade og Davids forældres forhold går i stykker, åbenbart fordi forældrene indser, at deres kærlighed ikke er den ægte vare, som den er mellem Jade og David. Der er desuden noget creepy ved moderen til Jade, som siger, at hun ville have David, da de mødes flere år efter, at hun i smug overværede Jade og David have sex.

Jeg frygtede, at jeg ville komme til at kede mig ved filmen, men jeg syntes faktisk, at filmen var stramt fortalt, og jeg følte mig engageret 90% af tiden. Dog synes jeg også, at den måske var lige hurtigt afviklet, hvor den sprang ret hurtigt igennem de forskellige sekvenser, eksempelvis tilbringer hovedpersonen David to år på en psykiatrisk anstalt, men jeg synes måske, at det i filmen føles som noget, der ikke varer så længe. Desuden er slutningen meget vag. Jeg ved sgu ikke helt, hvad slutningen skal betyde.

Skuespilspræstationerne er også blevet kritiseret, men jeg synes, at de holder. Den amerikanske legende og indtagende smukke Brooke Shields leverer efter min mening en solid præstation som Jade og portrætterer de store følelser troværdigt. Martin Hewitt i hovedrollen er også helt okay. Det er desuden en god mulighed for at se en ung James Spader i en meget god præstation som den ikke videre sympatiske bror til Jade, og Tom Cruise kan ses i sin første rolle som en lettere bøvet kammerat, som giver David dårlige idéer.

Filmen føles lidt dateret, men den holder dig engageret efter min mening. En anbefaling herfra.