Macho-macho-man
4.0
I anledning af Brian Dennehys beklagelige død for nyligt, fik jeg et gensyn med "First Blood". Det er filmen, som startede "Rambo"-filmserien, hvor hovedkarakteren blev et ikon og cementerede Sylvester Stallones stjernestatus.
Jeg vil lægge ud med at bekende, at jeg ikke synes "Rambo"-serien er en særlig god filmserie. Det er i hvert fald ikke en filmserie, som står mit hjerte nær, selvom jeg nu altid godt har kunnet lide filmen til en vis grad, siden jeg så trilogien som knægt. Det er okay underholdning, men ikke film med det mest raffinerede plot, karaktertegninger. Det er derimod action, der trækker! "First Blood" er også klart den bedste film i serien. Det er ikke realisme, som præger filmserien, og det har nok heller aldrig været meningen. Men det mest plausible handlingsforløb finder man i denne film, som er baseret på en roman af David Morrell, som jeg også har læst.
Der er foretaget ændringer i fht forlægget for at gøre protagonisten, John Rambo, mere sympatisk. Hvor romanen er en meget dyster og "gritty" fortællling om en traumatiseret krigsveteran, som decideret myrder flere af de lokale politibetjente, så er karakteren på ægte Hollywood-manér her i højere grad gjort til en forurettet helt. Fortællingen er simpelthen mere sort/hvid, hvor Rambo ganske vist også er voldelig, men det er i nogen grad retfærdiggjort først ved at lade visse usympatiske politifolk terrorisere ham, så man næsten ikke kan vente med at se Rambo slå igen. Det er ægte amerikansk. Rambo-karakteren er desuden tydeligvis et eksempel på den stoiske, stærke actionhelt, outsideren, som må kæmpe mod det etablerede, imod myndighederne, som først sendte ham i krig, og derefter svigter ham for at sige det mildt.
Og dog, for selvom Rambo er en elite- ja, på baggrund af de næste film i serien fristes man til at bruge ordet "super"-soldat, så berører filmen rent faktisk det mere samfunds-sociale aspekt og giver noget dybde til karakteren, da Rambo til sidst knækker og grædende fortæller til sin gamle overordnede om sine krigstraumer , og hvordan det etablerede samfund har svigtet ham. Dette løfter filmen i min bog, hvor Stallone rent faktisk viser evner som skuespiller, som vi ikke har set Schwarzenegger gøre det.
"First Blood" har dog mest af alt fokus på action, og selvom filmen da også leverer actionscener, så synes jeg hverken disse eller handlingen som helhed er særlig interessant. Der er højdepunkterne med Rambos slåskamp på politistationen og det nævnte sammenbrud til sidst. Men handlingen er ikke den mest raffinerede, men filmen står ikke desto mindre som et højdepunkt i Stallones karriere og også som en af de bedre actionfilm fra 80'erne. Desuden er dette den film, som jeg altid vil huske Dennehy for. Han gjorde det godt.
Jeg vil lægge ud med at bekende, at jeg ikke synes "Rambo"-serien er en særlig god filmserie. Det er i hvert fald ikke en filmserie, som står mit hjerte nær, selvom jeg nu altid godt har kunnet lide filmen til en vis grad, siden jeg så trilogien som knægt. Det er okay underholdning, men ikke film med det mest raffinerede plot, karaktertegninger. Det er derimod action, der trækker! "First Blood" er også klart den bedste film i serien. Det er ikke realisme, som præger filmserien, og det har nok heller aldrig været meningen. Men det mest plausible handlingsforløb finder man i denne film, som er baseret på en roman af David Morrell, som jeg også har læst.
Der er foretaget ændringer i fht forlægget for at gøre protagonisten, John Rambo, mere sympatisk. Hvor romanen er en meget dyster og "gritty" fortællling om en traumatiseret krigsveteran, som decideret myrder flere af de lokale politibetjente, så er karakteren på ægte Hollywood-manér her i højere grad gjort til en forurettet helt. Fortællingen er simpelthen mere sort/hvid, hvor Rambo ganske vist også er voldelig, men det er i nogen grad retfærdiggjort først ved at lade visse usympatiske politifolk terrorisere ham, så man næsten ikke kan vente med at se Rambo slå igen. Det er ægte amerikansk. Rambo-karakteren er desuden tydeligvis et eksempel på den stoiske, stærke actionhelt, outsideren, som må kæmpe mod det etablerede, imod myndighederne, som først sendte ham i krig, og derefter svigter ham for at sige det mildt.
Og dog, for selvom Rambo er en elite- ja, på baggrund af de næste film i serien fristes man til at bruge ordet "super"-soldat, så berører filmen rent faktisk det mere samfunds-sociale aspekt og giver noget dybde til karakteren, da Rambo til sidst knækker og grædende fortæller til sin gamle overordnede om sine krigstraumer , og hvordan det etablerede samfund har svigtet ham. Dette løfter filmen i min bog, hvor Stallone rent faktisk viser evner som skuespiller, som vi ikke har set Schwarzenegger gøre det.
"First Blood" har dog mest af alt fokus på action, og selvom filmen da også leverer actionscener, så synes jeg hverken disse eller handlingen som helhed er særlig interessant. Der er højdepunkterne med Rambos slåskamp på politistationen og det nævnte sammenbrud til sidst. Men handlingen er ikke den mest raffinerede, men filmen står ikke desto mindre som et højdepunkt i Stallones karriere og også som en af de bedre actionfilm fra 80'erne. Desuden er dette den film, som jeg altid vil huske Dennehy for. Han gjorde det godt.
25/04-2020
