Back to the 80s
4.0
1980'erne er et årti med ikoniske popstjerner, tv-serier og film.
Hvad angår sidstnævnte var det årtiet, hvor Spielberg var kongen af Hollywood med store publikumsucceser som "E.T." og "Indiana Jones". Slasher-genren havde kronede dage i første halvdel af årtiet med "Friday the 13th" og "A Nightmare on Elm Street" som spydspids. Parallelt med disse lange gyserfilmserier så man ligeledes komedier på stribe som "Police Academy"-serien. Rambo sparkede røv og actiongenren blev aldrig den samme efter den første "Die Hard". Film som "The Terminator" og "Ghostbusters" satte nye standarder for opfindsomme og fantasifulde sci-fi-fortællinger med imponerende special-effects. Der syntes at være en besættelse med alt, hvad der angik kampsport og ninjaer med bl.a. "Karate Kid", "American Ninja" og "Bloodsport", hvori Jean Claude van Damme fik sit gennembrud. I Danmark var der de ikoniske børnefilm som "Busters Verden", "Zappa" og "Gummi-Tarzan" og Kim Larsen fik et kæmpehit med den dejlige film "Midt om natten". Men ikke alle film fra 1980'erne var gode heller ikke de helt store publikumsucceser. Se på den meget ringe danske film "Op på fars hat", som er den 14. mest indtjenende film i de danske biografer nogensinde.
Men det står klart, at disse film fra 80erne er noget særligt. For det var i sandhed et årti, hvor de store blockbusters for alvor blomstrede. Den mere dystre og tunge cinema fra 1970erne med "The French Connection", The Godfather", "Taxi Driver" og "The Deer Hunter" blev mindre dominerende i Hollywood til fordel for mere letsindige popcornfilm, som fik fremmarch i midten af forrige årti med "Jaws" og "Star Wars". Disse fantasifulde fortællinger med deres barnlige fortællerglæde er en inspiration for de nu voksne filmmagere, der voksede op med disse film. Det er tydeligt, når man ser på den retrobølge, der forekommer i film og serier lige nu, eksempelvis "Stranger Things", som i den grad hylder 1980erne med dens ikoniske fortællinger.
En af disse fortællinger er den første "Beverly Hills Cop" fra 1984. Jeg fik for nyligt et gensyn med denne film, som cementerede Eddie Murphys stjernestatus i 1980'erne. Det er også en af de film, som for mig er så gennemsyret firsersk. Med det mener jeg, at filmen i allerhøjeste grad bærer præg af at være fra dette årti på godt og ondt. Dette betyder også, at den måske ikke ligefrem har klaret tidens tand helt så godt.
Når jeg ser "Beverly Hills Cop" i dag, synes jeg det er en god film. Jeg er født i 90erne, så jeg voksede op med at se filmen i tv som barn, og jeg var fan. Men da jeg genså den for nyligt syntes jeg, at den hvad angår dens fotografi eksempelvis ser noget dateret ud. Instruktør Martin Brest får meget ud af sin stjerne Eddie Murphy, men til sammenligning synes jeg Tony Scotts efterfølger har en mere glatpoleret visuel stil.
Men det er i sandhed Eddie Murphy, som bærer filmen. Jeg vil gå så langt og påstå, at er et komisk geni, som bærer en stor del af æren for, at filmen faktisk stadig er ret sjov. Han skulle eftersigende også improvisere en del af sine replikker, men på imponerende vis stadig ramme sit mærke.
"Beverly Hills Cop" er meget komediepræget og gør ikke så meget ud af at gå i dybden med sine karakterer, i hvert fald ikke pånær Murphys karakter, men det er også okay. Jeg kan i hvert fald bedre lide blandingen af komdie og action i "Lethal Weapon". Musikken i filmen med det ikoniske syntheziser-tema holder sgu, selvom det er noget indkapslet i sin egen tidslomme.Filmen er mest af alt spas, og handlingen er da ret så stramt fortalt med visse ikoniske scener, så vi lander på fire store stjerner.
Hvad angår sidstnævnte var det årtiet, hvor Spielberg var kongen af Hollywood med store publikumsucceser som "E.T." og "Indiana Jones". Slasher-genren havde kronede dage i første halvdel af årtiet med "Friday the 13th" og "A Nightmare on Elm Street" som spydspids. Parallelt med disse lange gyserfilmserier så man ligeledes komedier på stribe som "Police Academy"-serien. Rambo sparkede røv og actiongenren blev aldrig den samme efter den første "Die Hard". Film som "The Terminator" og "Ghostbusters" satte nye standarder for opfindsomme og fantasifulde sci-fi-fortællinger med imponerende special-effects. Der syntes at være en besættelse med alt, hvad der angik kampsport og ninjaer med bl.a. "Karate Kid", "American Ninja" og "Bloodsport", hvori Jean Claude van Damme fik sit gennembrud. I Danmark var der de ikoniske børnefilm som "Busters Verden", "Zappa" og "Gummi-Tarzan" og Kim Larsen fik et kæmpehit med den dejlige film "Midt om natten". Men ikke alle film fra 1980'erne var gode heller ikke de helt store publikumsucceser. Se på den meget ringe danske film "Op på fars hat", som er den 14. mest indtjenende film i de danske biografer nogensinde.
Men det står klart, at disse film fra 80erne er noget særligt. For det var i sandhed et årti, hvor de store blockbusters for alvor blomstrede. Den mere dystre og tunge cinema fra 1970erne med "The French Connection", The Godfather", "Taxi Driver" og "The Deer Hunter" blev mindre dominerende i Hollywood til fordel for mere letsindige popcornfilm, som fik fremmarch i midten af forrige årti med "Jaws" og "Star Wars". Disse fantasifulde fortællinger med deres barnlige fortællerglæde er en inspiration for de nu voksne filmmagere, der voksede op med disse film. Det er tydeligt, når man ser på den retrobølge, der forekommer i film og serier lige nu, eksempelvis "Stranger Things", som i den grad hylder 1980erne med dens ikoniske fortællinger.
En af disse fortællinger er den første "Beverly Hills Cop" fra 1984. Jeg fik for nyligt et gensyn med denne film, som cementerede Eddie Murphys stjernestatus i 1980'erne. Det er også en af de film, som for mig er så gennemsyret firsersk. Med det mener jeg, at filmen i allerhøjeste grad bærer præg af at være fra dette årti på godt og ondt. Dette betyder også, at den måske ikke ligefrem har klaret tidens tand helt så godt.
Når jeg ser "Beverly Hills Cop" i dag, synes jeg det er en god film. Jeg er født i 90erne, så jeg voksede op med at se filmen i tv som barn, og jeg var fan. Men da jeg genså den for nyligt syntes jeg, at den hvad angår dens fotografi eksempelvis ser noget dateret ud. Instruktør Martin Brest får meget ud af sin stjerne Eddie Murphy, men til sammenligning synes jeg Tony Scotts efterfølger har en mere glatpoleret visuel stil.
Men det er i sandhed Eddie Murphy, som bærer filmen. Jeg vil gå så langt og påstå, at er et komisk geni, som bærer en stor del af æren for, at filmen faktisk stadig er ret sjov. Han skulle eftersigende også improvisere en del af sine replikker, men på imponerende vis stadig ramme sit mærke.
"Beverly Hills Cop" er meget komediepræget og gør ikke så meget ud af at gå i dybden med sine karakterer, i hvert fald ikke pånær Murphys karakter, men det er også okay. Jeg kan i hvert fald bedre lide blandingen af komdie og action i "Lethal Weapon". Musikken i filmen med det ikoniske syntheziser-tema holder sgu, selvom det er noget indkapslet i sin egen tidslomme.Filmen er mest af alt spas, og handlingen er da ret så stramt fortalt med visse ikoniske scener, så vi lander på fire store stjerner.
27/04-2020
