Mesterværk
6.0
Alfonso Cuarón har skrevet, instrueret OG filmet projektet - som er hans ultimative filmiske statement, indtil nu.
Dels indeholder den en personlig fortælling som refererer til hans egen barndom - og dels indeholder den referencer til 1970'ernes mexicanske klassesamfund. Herudover plukker Cuaron fra de film han selv er blevet påvirket af (blandt andet med Bruce Lee) - samt viser os et glimt af baggrunden for Gravity.
Jeg vidste intet om filmen før jeg så den - så jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente. Hos IMDb kan jeg se at den deler vandene - for en gennemsnitlig rating på 7,7 virker helt vanvittigt lav.
Det er et hverdagsdrama som starter så sløvt, at den nok er så langt væk fra vor tids tempo at det har skræmt mange væk.
Men har man tålmodigheden - og har kærlighed til for eksempel Sergio Leones tålmodige detaljegrad - og ultra sløve pace - så får man virkelig fuld valuta for investeringen.
At billederne er fantastiske, er ikke den store overraskelse når man kender til Cuarón's arbejde fra andre film - men det er alligevel imponerende hvordan han har skabt de unikke kulisser fra start 70'ernes Mexico.
Historien flyder elegant, uden en fortællerstemme - og helt uden overflødig dialog. Man deltager fra udvalgte perspektiver i det hele - og forstår nemt hvor det hele bærer hen.
På trods af de tragiske tråde angler Cuarón aldrig efter tårekanalerne - men skaber dog et spændingsniveau, hvor vi føler med personerne.
Glimt af smerte, glimt af oprør - midt i et opbrud af historie og et troværdigt sceneri - dybt tilfredsstillende.
Skuespillerne - både børn og voksne, spiller fantastisk. Især familiemoderen, Sofia - hvis smerte og styrke man følger tæt. Og naturligvis Cleo (tjenestepigen), som er den egentlige hovedperson i historien.
Alt i alt en film, som er tæt på at være perfekt - og som øjeblikkeligt havnede på min personlige liste over de bedste film jeg har set.
10/10 - 6/6
Dels indeholder den en personlig fortælling som refererer til hans egen barndom - og dels indeholder den referencer til 1970'ernes mexicanske klassesamfund. Herudover plukker Cuaron fra de film han selv er blevet påvirket af (blandt andet med Bruce Lee) - samt viser os et glimt af baggrunden for Gravity.
Jeg vidste intet om filmen før jeg så den - så jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente. Hos IMDb kan jeg se at den deler vandene - for en gennemsnitlig rating på 7,7 virker helt vanvittigt lav.
Det er et hverdagsdrama som starter så sløvt, at den nok er så langt væk fra vor tids tempo at det har skræmt mange væk.
Men har man tålmodigheden - og har kærlighed til for eksempel Sergio Leones tålmodige detaljegrad - og ultra sløve pace - så får man virkelig fuld valuta for investeringen.
At billederne er fantastiske, er ikke den store overraskelse når man kender til Cuarón's arbejde fra andre film - men det er alligevel imponerende hvordan han har skabt de unikke kulisser fra start 70'ernes Mexico.
Historien flyder elegant, uden en fortællerstemme - og helt uden overflødig dialog. Man deltager fra udvalgte perspektiver i det hele - og forstår nemt hvor det hele bærer hen.
På trods af de tragiske tråde angler Cuarón aldrig efter tårekanalerne - men skaber dog et spændingsniveau, hvor vi føler med personerne.
Glimt af smerte, glimt af oprør - midt i et opbrud af historie og et troværdigt sceneri - dybt tilfredsstillende.
Skuespillerne - både børn og voksne, spiller fantastisk. Især familiemoderen, Sofia - hvis smerte og styrke man følger tæt. Og naturligvis Cleo (tjenestepigen), som er den egentlige hovedperson i historien.
Alt i alt en film, som er tæt på at være perfekt - og som øjeblikkeligt havnede på min personlige liste over de bedste film jeg har set.
10/10 - 6/6
28/04-2020
