Romantik i Paradis
4.0
"The Blue Lagoon" er velnok den mest kendte film, som Brooke Shields har medvirket i. Hun var desuden kun 14 år, hvilket skabte visse kontroverser, da hun skulle simulere flere sexscener. Hun skulle endda vidne i retten og forklare, at der blev brugt en stand-in til de scener, hvor man så hende nøgen.
Det er tale om en noget så idyllisk-romantisk coming-of-age-film, hvor en pige og en dreng strander på en ø i Stillehavet i 1880'erne. De vokser op alene og bliver to flotte teenagere, som udvikler et kærlighedsforhold.
Der er en god grundhistorie, der berører flere temaer, hvor coming-of-age-temaet og præsissen om, hvad der ville ske, hvis en pige og dreng voksede op uden samfundets påvirkninger og restriktioner, er det bærende i filmen. Men hvad angår plot, er der ikke så meget at komme efter i denne film. Man skal i hvert fald være til film, der i højeste grad omhandler puberteten, af alt hvad det indebærer af menstruation, onani, første gangs forelskelse- og sex osv, osv. Der er desuden en besynderlig etablering af en mulig trussel fra det lokale stammefolk, som lever på den anden siden af øen, men dette bliver der aldrig fulgt op på.
Filmen har dog en imponerende flot billedside, især undervandsoptagelserne af det lokale dyreliv på de vidunderlige eksotiske locations, herunder Fiji i Stillehavet. Derudover har filmen et fantastisk og virkeligt undervurderet score komponeret af Basil Poledouris. Der bliver skabt en stærk romantisk stemning i filmen, som det er svært ikke at lade sig påvirke af, hvis man er lidt blød om hjertet. Poledouris' toner, den smukke kærlighedshistorie og de indtagende billeder går lige i hjertet på én. Den åbne slutning kan i hvert fald godt bringe en tåre frem.
Derudover synes jeg også både Atkins og Shields gør det godt i hovedrollerne, selvom sidstnævnte indkasserede en Razzi-award for værste skuespil.
Det er tale om en noget så idyllisk-romantisk coming-of-age-film, hvor en pige og en dreng strander på en ø i Stillehavet i 1880'erne. De vokser op alene og bliver to flotte teenagere, som udvikler et kærlighedsforhold.
Der er en god grundhistorie, der berører flere temaer, hvor coming-of-age-temaet og præsissen om, hvad der ville ske, hvis en pige og dreng voksede op uden samfundets påvirkninger og restriktioner, er det bærende i filmen. Men hvad angår plot, er der ikke så meget at komme efter i denne film. Man skal i hvert fald være til film, der i højeste grad omhandler puberteten, af alt hvad det indebærer af menstruation, onani, første gangs forelskelse- og sex osv, osv. Der er desuden en besynderlig etablering af en mulig trussel fra det lokale stammefolk, som lever på den anden siden af øen, men dette bliver der aldrig fulgt op på.
Filmen har dog en imponerende flot billedside, især undervandsoptagelserne af det lokale dyreliv på de vidunderlige eksotiske locations, herunder Fiji i Stillehavet. Derudover har filmen et fantastisk og virkeligt undervurderet score komponeret af Basil Poledouris. Der bliver skabt en stærk romantisk stemning i filmen, som det er svært ikke at lade sig påvirke af, hvis man er lidt blød om hjertet. Poledouris' toner, den smukke kærlighedshistorie og de indtagende billeder går lige i hjertet på én. Den åbne slutning kan i hvert fald godt bringe en tåre frem.
Derudover synes jeg også både Atkins og Shields gør det godt i hovedrollerne, selvom sidstnævnte indkasserede en Razzi-award for værste skuespil.
03/05-2020
