Harry Callahan 5

2.0
Det sidste kapitel i filmserien om den hårdkogte betjent Harry Callahan er ret sløj og kan ikke prale af at være specielt kvalitativ på nogen fronter. Grundidéen er for så vidt udmærket, hvor der sideløbende hakkes af mediernes skruppelløse opførsel som en lidt forceret tematik, men historien er svagt fortalt og føles ikke helt i balance. Clint Eastwood selv gør det rutineret, om end han måske ser lidt træt ud, i den ikoniske rolle. Selvom Dødsspillet læner sig mod at være en dårlig film, så havde jeg dog ikke så meget imod den under syn, men til sidst blev jeg sur over den fjollede måde, som filmen efterlader Dirty Harry-karakteren, nemlig med en harpun i armene imod en overspillende skurk. En ærgerlig og lettere respektløs afsked med en mindeværdig karakter.
Dødsspillet