Børneklassiker

Dette er velnok den mest kendte filmatisering af en Ole Lund-bog og muligvis den bedste. Det er mit indtryk, at "Gummi-Tarzan" er en af de bøger/film, som ofte er på pensum i folkeskolen, eftersom den i høj grad behandler emner som mobning, venskab, selvværd med mere. Søren Kragh-Jacobsen har iscenesat en afgjort stærkere film end Gert Fredholm gjorde året før med "Lille Virgil og Orla Frøsnapper". Instruktøren tilføjer noget magisk realisme, som klæder filmen. Højdepunktet er Ivans fantasi om at hævne sig på sine plageånder. Der er også rent faktisk en retning på historien, hvor den skravlede Ivan Olsen skal lære at finde sit værd, for "alle er gode til noget. Det handler bare at finde ud af, hvad det er." Men på trods af, at filmen har noget på hjerte, må jeg indrømme, at filmen ikke for alvor formåede at ramme mig i hjertet eller imponere mig synderligt med dens handlingsforløb. Måske er det fordi, jeg bare ikke længere tilhører målgruppen?