Barnligt anarki

Denne film tror jeg aldrig rigtigt, jeg har set i sin helhed. Jeg kan i hvert fald ikke så godt huske handlingsforløbet, selvom jeg naturligvis kender omridset af historien. Denne film er i nærmere slægtskab med "Lille Virgil og Orla Frøsnapper" end "Gummi-Tarzan", eller måske et sted midt imellem dem. Hvor "Lille Virgil" mindede om en spøjs eventyrverden, der dog lignede vores, så var "Gummi-Tarzan" mere rodfæstet i den socialrealistiske tradition, hvor der blev behandlet mere hverdagsprægede emner som mobning og problemer derhjemme. Denne film om næsehornet Otto er i lighed med "Lille Virigil" også en lidt spøjs fortælling om to drenge, der går rundt og laver barnligt anarki lige i Ole Lund Kirkegaards ånd. Der er egentligt et fint præmis med en trylleblyant, hvor det man tegner bliver levende. Det spiller lige ind i den barnlige fantasi. Men på trods af, at filmen har et mere klart defineret omdrejningspunkt for handlingen end "Lille Virgil", så småkedede jeg mig alligevel undervejs.