Fin, sympatisk, seværdig

De tre ovenstående ord opsummerer nok meget godt, hvad jeg mener om den film. For selvom den måske er lidt klichéfyldt, så syntes jeg ikke det var så udpræget, at det generede mig. Det er en fin relevant historie om raceproblemtikker i USA, som ikke er så barsk, at børn ikke kan se med, men samtidigt er den heller ikke så sød og kvalm, som man kunne frygte. Costners hovedperson er sympatisk, men alligevel fyldt med fejl, som alle mennesker er. Dertil så syntes jeg filmen fint fængede, selvom jeg måske var lidt forvirret over familierelationerne i starten af filmen. Men jeg kedede mig ikke, den var faktisk ret så spændende i en scene, og det er ofte dét, der trækker op hos mig. Måske er det fordi, jeg er ret sentimental, at jeg godt kunne lide filmen. Derfor får den fire stjerner.