Herlig Kønskamp

4.0
Der er dømt underholdende og lettere morsom kønskamp, i historien bygget på den sande begivenhed hvor den kvindelige tennisstjerne Billie Jean King, spillet med sød charme og oprigtig power af Emma Stone, lader sig udfordre af den afdankede og sarkastiske Bobby Riggs, forrygende og nuanceret spillet af Steve Carrell.

Netop Carrell formår at puste så meget liv, charme og sympati i sin aparte og ofte utiltalende figur, om hvem man aldrig aner om han vitterligt mener det han siger, eller han blot provokerer og underholder, at det er hele filmen værd. En film der ikke som sådan er noget særligt og aldrig løsriver sig fra sit lidt strømlinede oplæg.
Battle of the Sexes