Med Døden På Udflugt

Efter to film i James Bond franchisen, vender instruktør Sam Mendes tilbage med en, i hvert fald på papiret, mere original film om ”The Great War”, som 1. Verdenskrig vistnok engang blev kaldt.

En film der måske ikke er helt det mesterværk den gerne selv vil være. Men stadig er pokkers fængende, velcastet og grum.

Mendes har valgt at filme og klippe den på en måde, så man får indtrykket af at vi ser en lang scene.

Teknisk er det gjort flot og beundringsværdigt. Man kan altid diskutere hvad formålet er, om der ligger en større kunstnerisk intention bag eller om det bare er en instruktørs lidt (egotrippende?) udfordring til sig selv, uagtet sit publikum.

Men det fungerer altså, i hvert fald en stor del af tiden, når vi her kravler helt med ned i mudret og følger to soldater på en mission igennem fjendeland uden nogensinde at slippe dem. Vi får som publikum simpelthen aldrig helt en ”pause”, på samme måde som soldaterne ikke har fået det under en sådan tur.

Handlingen og endemålet er i sig selv ikke det store. Men ofte er det også mere rejsen end målet der er det spændende og her er vi helt tæt på og med som var vi der (næsten) selv, i et setup så imponerende fyldt med detaljer og autencitet at man er tæt på at kunne fornemme lugten af død og forrådnelse.

Stilen mister dog lidt i filmens sidste halvdel, hvor der løbes lidt rigeligt i en bombet by, så det er tæt på at give et kunstigt indtryk af konsolspil og man samtidig efterhånden er ved at tabe pusten.

Men samlet set, er det en film der rager op over mængden af stort anlagte spektakler. 5 forsigtige stjerner.