A Royale with Cheese

5.0
Jeg husker tydeligt, hvor big en deal "Casino Royale" var. Dels var det jo første livtag med den allerførste bog, og dels var fundamentet således lagt for producerne til at gå helt nye veje med deres nye mand i front. Noget som altid er spændende, fordi Bond bare *skal* ramme plet, når de skal caste ham. Hver gang. Engelske Daniel Craig ramte umiddelbart ikke plet. Før der blev skudt en eneste strimmel film, blev han lagt for had i nettets storm - især det blonde hår blev en urokkelig skydeskive. Og den beskedne statur. "Dværgen" blev han kaldt i pressen.

Fra filmens første sekunder i den dristige (sågar sort/hvide...!) intro står det dog klart, at vi skal forberede os på en helt ny form for Bond. Og Daniel Craig lukker på rekordtid munden på sine kritikere ved at holde os neglet fast til hans lynblå øjne, alt imens Bond fødes som dræber. Wow! Velkomsten er fuldendt med en af seriens flotteste introsekvenser, sat til gode rockede toner fra Soundgarden-forsangeren Chris Cornell.

Herefter er der omgående stuntkræs, hvor vårharen Bond jager en terrorist henover en giga-kran - når bad guy'en hopper smidigt igennem et loftsvindue, brager Bond stålsat igennem en gipsvæg nedenunder. Sådan skal den skæres. Sammen med en formidabel actionscene i en lufthavn redes der således godt op foran roulette-bordet, hvor filmen befinder sig i et ret stort miderstykke. Kasino-delen er virkelig vellykket med glimrende pacing og gode pokerfjæs. Ikke mindst hos Mads Mikkelsen som gør det skidegodt som old school skurk (der græder blod!!) og desuden har en kanon kemi med Craig (med og uden tøj). Felix Lighter dukker også op, Jeffrey Wright er en fin kammerat, mens Judi Dench gudskelov har fået genvalg som M. Hun lægger vrissent ud, efter Bond lige har sprunget en ambassade i luften, med "God I miss the Cold War." Men det er Eva Green, der er tæt på at stjæle showet som Vesper Lynd.

Netop Green har stor ære i, at hele kærlighedsaspektet fungerer i filmen. Mens medvinden blæser fra 'Majesty's Secret Service', lykkedes det også her at sørge for, at melodramaet ikke bliver cheesy, men en ægte og brusende puls der hiver filmen op på øverste hylde. Dét er et stort es i ærmet på en i forvejen afsindig underholdende Bond-film. "Casino Royale" er som den Aston Martin, der er med i den. Den er modelleret efter gamle dyder, formår at bevare de klassiske træk, og er alligevel ny, grå, skinnende og vildt lækker at se på.

Karakter: 9/10
Casino Royale