Kultfilm

Jeg har allerede skrevet et indlæg om The Evil Dead under remaket fra 2013. Men der mangler en officiel anmeldelse af filmen, der startede det hele. Man finder ikke en nyskabende historie med geniale plottwists, fremragende skuespil eller production values, herunder lyssætning og special effects, som ville tilhøre en film med et stort budget dengang filmen blev produceret. Der er nærmest tale om en c-film, hvad angår det beskedne budget, som filmen har. Men der var tydeligvis tale om et passionsprojekt for Raimi, Campbell og Tapert, som henholdsvis var instruktør, stjerne og producer. Hvad filmen mangler, gør den op for i en stærk filmisk kraft og energi med opfindsomt kameraarbejde, imponerende lyddesign og en helt fantastisk stemning. Filmen var optaget on-location i en rigtig hytte ude i skoven, hvilket gav filmen en autencitet og en særlig rustikhed, som jeg var helt vild med. Jeg kan fremhæve de skæve brædder, som hyttens vægge og døre er lavet af. Det er ikke sådan, at man tror man ser en dokumentar, men det grynede low-budget-look på filmen giver bare filmen noget, som går op i en højere enhed med den upolerede stil, som filmen har. Filmens plot er ret minimslistisk, og jeg må indrømme, at jeg ikke holder helt så meget af filmen længere. Men The Evil Dead står for mig som en helt særlig filmoplevelse ulig noget, jeg havde set før. Det er denne slags rebelske filmproduktion, som udvikler filmsproget og dejligt at sætte tænderne i som filmnørd.