ahlat agaci

Nuri Bilge Ceylans dræbende lange Det Vilde Pæretræ, om en ung forfatter i kamp med ideologier og sin egen far, har talrige gode scener og momenter, som brænder vel igennem. Desværre savner Ceylans film en fascinerende understrøm, en følelse af en klar kerne (hvilket der for mig lå langt stærkere i hans Once Upon a Time in Anatolia og Vintersøvn), til at binde de mange tråde sammen og til at holde ens interesse vågen under de tre timers spilletid. Sidstnævnte er i særdeleshed et problem for Det Vilde Pæretræ, hvor jeg skulle kæmpe mig igennem den sidste halve time og glemte herunder meget af det, som jeg egentlig ellers kunne lide ved filmen.