Fremragende action-eventyr-thriller
5.0
Filmen, som er baseret på en sand historie, er tydeligvis inspireret af "Jaws", når man ser på koncept og persongalleri, men det er nok også med til at forklare, hvorfor jeg er så glad for denne film, som jeg finder undervurderet. Jeg synes der er tale om en fremragende fortalt eventyrfilm sat i den imponerende afrikanske natur akkompagneret af ligeså fremragende musik af mesterkomponisten Jerry Goldsmith. Han benytter en blanding af klassisk orkestrering blandet med afrikanskinspirerede kor. Jeg læste i den orgininale Scope-anmeldelse, at Michael Douglas overspiller, hvor jeg godt kan se, hvad vedkommende mener, men jeg har heller ikke det store at sætte på denne film, som jeg har set mange gange siden, at jeg var knægt, og som jeg finder undervurderet.
08/07-2020