'Cunt' ER bare et godt bandeord
4.0
Guy Ritchie er tilbage i helt vante rammer. Nemlig i selskab med en underverden af kriminelle briter, der bander. Og ikke siden "Snatch" har han haft så godt tag i sin fortælling. Der springes ellers lystigt rundt i den ikke-lineære fortælling, og der er måske en enkelt karakter for meget at holde styr på, men ellers må jeg sige, jeg var forbavsende godt underholdt. "The Gentlemen" er endda Ritchies sjoveste film i lang tid, og det er uden den går på kompromis med farligheden. For det er et rigtig fint karaktergalleri, filmen hoster op med, og netop fordi det er fyldt med så utilregnelige typer, har man ikke lyst til at kigge væk. Selv Charlie Hunnams hovedkolde hovedperson springer en sikring. Hunnam er i øvrigt glimrende i front sammen med en skudsikker Matthew McConaughey, der også lever varen. Mest mindeværdigt er det dog at se Hugh Grant i en atypisk rolle, der virkelig klæder ham - han burde tage nogle flere "afstikkere" i fremtiden, for han kan altså mere end bare at klukke charmerende.
13/07-2020