En klassisk Hollywood-historie om at finde selvrespekt og kærligheden

Det er egentlig ikke fordi, jeg synes, der er tale om en dårlig film. Der er faktisk tale om solidt håndværk fra manuskriptforfatter Douglas Day Stewart, som har baseret filmen på sine egne oplevelser som officeraspirant. Måske er det fordi, jeg ikke er målgruppen, men historien appellerede ikke i særlig grad til mig. Det skyldes måske, at jeg ikke rigtigt føler, at jeg kommer under huden på Geres karakter, eller der er ikke nogen scener, hvor jeg rigtigt kan spejle mig i Zack Mayo. Alle mennesker skal heller ikke kunne spejle sig i en films karakterer, men det kunne have gjort, at jeg bedre kunne lide filmen. Jeg synes måske rent manuskriptteknisk, at selvom man vistnok ser Geres karakter gennemgå en udvikling under sit træningsforløb, så synes jeg, at hans problemer med Debra Wingers karakter måske bliver løst lidt for let af sig selv. Zack Mayo er en karakter med mange problemer i bagagen, og det er da også de første 5-10 minutter, hvor vi ser Mayo som knægt, hvor han blandt andet bliver introduceret til kampsport, som jeg bedst kan lide. Men der er ikke lige andre scener, som rører noget i mig, eller som jeg finder medrivende, så vi ender på en middelkarakter. 6/10