ham der skød

5.0
Indtil et godt stykke over midtpunktet er John Fords Manden Der Skød Liberty Valance for mit vedkommende ikke meget mere end en solid western med en fint håndteret, men ikke synderlig sindsoprivende tematik om moderne tiltag kontra gamle dyder indenfor en mytologi, som Ford må siges selv at have været med til at skabe. Men på et tidspunkt, og næsten øjeblikkeligt efter dette punkt, bliver Manden Der Skød Liberty Valance fuldstændig opslugende og ekstrem spændende i sin håndtering af sit materiale og tematikker. De gamle dyder vinder underlæggende nok til sidst for Ford (der virker til at være på John Waynes karakters side), men det er med en snert af tristhed og melankoli fra instruktøren, en tristhed der går igen gennem filmens hovedkarakter. Wayne mister sin kærlighed på rørende vis, James Stewart bygger sit liv op på en anden mands handling, og Vera Miles står stærkt mellem de to. Jeg elsker ikke Manden Der Skød Liberty Valance, som jeg elsker Fords Forfølgeren, men det er ved sit endepunkt en interessant og mættende film, der bestemt fortjener de fem stjerner.
Manden der skød Liberty Valance