Liveaction Paradokset
2.0
Jeg har det stadig lidt svært med, at man kalder det en liveaction udgave, når denne version af ”Løvernes Konge”, en af Disney’s mest elskede og respekterede tegnefilm, det er en film skabt i en computer.
Jeg siger ikke man ikke har brugt motion capture eller hvad de snart kalder det. Men det man ser på skærmen, det er jo næsten 100% computergenerede billeder (var der et par landskabsskud, der var ægte?).
Det sagt, så er det en fuldstændig vanvittig imponerende flot visuel bedrift, der gør at det ser komplet troværdigt ud, det meste af tiden i hvert fald, når vi atter får historien om løven Simba, hvis kongefar bliver dræbt af dennes bror, der selv vil have magten. Men der stopper rosen så også.
Historien er stort set fortalt som i originalen, bare trukket utilgiveligt langt ud, med en spilletid på over to timer (det føles længere, da man råkeder sig).
Der gøres intet for at nytænke den, overraske eller twiste den en smule. Den skal tydeligt køres sikkert hjem til en ny generation eller på genkendelsen glæde, men desværre absolut sjæleforladt.
Det næsten naturalistiske og fotorealistiske look gør, at man faktisk indlever sig mindre i dyrene, der virker lidet troværdige og levende, paradoksalt nok.
Jeg siger ikke man ikke har brugt motion capture eller hvad de snart kalder det. Men det man ser på skærmen, det er jo næsten 100% computergenerede billeder (var der et par landskabsskud, der var ægte?).
Det sagt, så er det en fuldstændig vanvittig imponerende flot visuel bedrift, der gør at det ser komplet troværdigt ud, det meste af tiden i hvert fald, når vi atter får historien om løven Simba, hvis kongefar bliver dræbt af dennes bror, der selv vil have magten. Men der stopper rosen så også.
Historien er stort set fortalt som i originalen, bare trukket utilgiveligt langt ud, med en spilletid på over to timer (det føles længere, da man råkeder sig).
Der gøres intet for at nytænke den, overraske eller twiste den en smule. Den skal tydeligt køres sikkert hjem til en ny generation eller på genkendelsen glæde, men desværre absolut sjæleforladt.
Det næsten naturalistiske og fotorealistiske look gør, at man faktisk indlever sig mindre i dyrene, der virker lidet troværdige og levende, paradoksalt nok.
04/10-2020