God, bedre Sergio Leone
6.0
The Good, The Bad and The Ugly.
Regnede lidt på det, og kom frem til at det må være 16 år siden jeg sidst har set en af Sergio Leones bedste film - for mig DEN bedste.
Men hundredvis af film senere, ville den så stadig være lige så god som jeg huskede den?
Allerede i filmens prolog dukker nogle af Leones særkender op - de store panoramabilleder, kombineret med ekstreme nærbilleder hvor ansigterne viser følelser som frygt, vrede og begejstring. Leone kan som få fortælle om smerte og afmagt, med ganske få replikker.
Man introduceres til vores tre hovedpersoner;
Blondie - The Good (Clint Eastwood) - som slet ikke er god, han er bare mindre slem end de andre. Proffesionel gunslinger - som lever af at fuske med dusører som han indkasserer, hvorefter han slipper skurken løs - for derefter at gentage det samme i den næste by.
Angel Eyes - The Bad (Lee Van Cleef) - som absolut ikke har engle øjne, men som bestemt er gennemført ond. Påtaget officer i hæren, men absolut leder af en bande røvere og banditter.
Tuco - The Ugly (Eli Wallach). Ikke direkte grim, og i virkeligheden heller ikke særlig grusom. Eftersøgt, med et alenlangt synderegister - og derfor en del af Blondies fupnummer, da filmen starter.
Filmens omdrejningspunk er en "skattejagt" som foregår midt i den amerikanske borgerkrig. Skatten er 200.000 dollars som nogle sydstats soldater har stjålet fra egen kasse - og som de nu slås indbyrdes om at beholde for sig selv.
Angel Eyes drages ind i historien, da han hyres af den ene soldat til at dræbe en anden - og skaffe oplysninger om en tredje. Han beslutter dog straks, at de penge vil han selv beholde - når han finder dem - hvilket fører til et par drab.
Samtidig ophører Blondies og Tuco's samarbejde, på en måde som gør Tuco ret hævngerrig.
Resten af handlingen skal ikke røbes her, den skal man selv opleve - hvis man ikke allerede har gjort det.
Man skal være forberedt på at den er lang - tæt på 3 timer - og man skal være tålmodig, for Sergio Leone er detaljernes mand. INGEN har nogensinde turdet at trække en scene så længe som Leone gør. Men sætter man (som jeg) pris på at virkelig spænding opbygges maksimalt - så vil man elske det!
Filmens helt store hovedperson er Eli Wallach, som gennemgår hele følelsesregisteret - og som er den eneste person som er i flere dimensioner. Han er rasende, han er ond, han er grådig og han er indsmigrende.
Eastwood er måske det helt store trækplaster - men vi får intet at vide om ham - og han er egentlig kun betragter til det hele, dog med sin egen form for retfærdighed.
Lee Van Cleef er modsætningen til Wallach - man ved kun at han er ond - han udtrykker aldrig en følelse - og alligevel er han skræmmende perfekt til rollen.
Filmen har et genialt forløb - og fantastiske billeder undervejs - som eksempel skal man nyde Wallach til hest, med lyserød paraply - midt i ørkensolen.
Filmen er, trods 54 år, stadig et mesterværk - og med Ennio Morricone's legendariske score som lydkulisse.
"You see in this world there's two kinds of people my friend - those with loaded guns, and those who dig. You dig."
10/10
Regnede lidt på det, og kom frem til at det må være 16 år siden jeg sidst har set en af Sergio Leones bedste film - for mig DEN bedste.
Men hundredvis af film senere, ville den så stadig være lige så god som jeg huskede den?
Allerede i filmens prolog dukker nogle af Leones særkender op - de store panoramabilleder, kombineret med ekstreme nærbilleder hvor ansigterne viser følelser som frygt, vrede og begejstring. Leone kan som få fortælle om smerte og afmagt, med ganske få replikker.
Man introduceres til vores tre hovedpersoner;
Blondie - The Good (Clint Eastwood) - som slet ikke er god, han er bare mindre slem end de andre. Proffesionel gunslinger - som lever af at fuske med dusører som han indkasserer, hvorefter han slipper skurken løs - for derefter at gentage det samme i den næste by.
Angel Eyes - The Bad (Lee Van Cleef) - som absolut ikke har engle øjne, men som bestemt er gennemført ond. Påtaget officer i hæren, men absolut leder af en bande røvere og banditter.
Tuco - The Ugly (Eli Wallach). Ikke direkte grim, og i virkeligheden heller ikke særlig grusom. Eftersøgt, med et alenlangt synderegister - og derfor en del af Blondies fupnummer, da filmen starter.
Filmens omdrejningspunk er en "skattejagt" som foregår midt i den amerikanske borgerkrig. Skatten er 200.000 dollars som nogle sydstats soldater har stjålet fra egen kasse - og som de nu slås indbyrdes om at beholde for sig selv.
Angel Eyes drages ind i historien, da han hyres af den ene soldat til at dræbe en anden - og skaffe oplysninger om en tredje. Han beslutter dog straks, at de penge vil han selv beholde - når han finder dem - hvilket fører til et par drab.
Samtidig ophører Blondies og Tuco's samarbejde, på en måde som gør Tuco ret hævngerrig.
Resten af handlingen skal ikke røbes her, den skal man selv opleve - hvis man ikke allerede har gjort det.
Man skal være forberedt på at den er lang - tæt på 3 timer - og man skal være tålmodig, for Sergio Leone er detaljernes mand. INGEN har nogensinde turdet at trække en scene så længe som Leone gør. Men sætter man (som jeg) pris på at virkelig spænding opbygges maksimalt - så vil man elske det!
Filmens helt store hovedperson er Eli Wallach, som gennemgår hele følelsesregisteret - og som er den eneste person som er i flere dimensioner. Han er rasende, han er ond, han er grådig og han er indsmigrende.
Eastwood er måske det helt store trækplaster - men vi får intet at vide om ham - og han er egentlig kun betragter til det hele, dog med sin egen form for retfærdighed.
Lee Van Cleef er modsætningen til Wallach - man ved kun at han er ond - han udtrykker aldrig en følelse - og alligevel er han skræmmende perfekt til rollen.
Filmen har et genialt forløb - og fantastiske billeder undervejs - som eksempel skal man nyde Wallach til hest, med lyserød paraply - midt i ørkensolen.
Filmen er, trods 54 år, stadig et mesterværk - og med Ennio Morricone's legendariske score som lydkulisse.
"You see in this world there's two kinds of people my friend - those with loaded guns, and those who dig. You dig."
10/10
09/10-2020
