ikke den med keanu

Der er en understrøm af noget i Vanishing Point (med den skrækkelige danske oversættelse, Speed), som jeg ikke helt kunne definere. En melankoli eller sørgelighed måske, men lige meget hvad det er, så gør det filmen med den simple handling opslugende og spændende. Vanishing Point har stemning, flotte biljagtsscener, levende sideveje, der ender med at udgøre filmen, og så samler Barry Newman med sin sødme og underliggende afklarethed det hele i hovedrollen. Der er nogle træk i filmen, som jeg ikke mindes at have set før (åbningen som slutningen, hvor slutningen bliver til noget andet, flashback for den perfekt kørende chauffør indeholdende hans uheld), og instruktør Richard C. Sarafian og hold fortjener anerkendelse for at lave noget aldeles fremragende og anderledes her. Vanishing Point ville stå stærkt i en double-bill med Monte Hellmans Motorvej USA fra samme år.