Langt Fra Pipi!
1.0
Rædselsfuld og forloren familiefilm, hvis gode ideer er så få og sparsomme, at de må regnes som værende tæt på ikke eksisterende.
Der er lidt i indledningen med familiedynamikken der er ved at ramme, selv om opbygningen er så påtaget falsk, at jeg må tage mig selv i ikke at blive for irriteret.
Morskaben i hele filmen skal mestendels åbenbart bestå i at Martin Brygmann som ”far” laver grimasser der skal visualisere hvad han mener og tænker, om de situationer de nu står i.
Han og familien, plus en pige de har med som man aldrig rigtigt ved hvem er, er på et familieudviklingskursus i en vikingelejr drevet af, åh gud, Anderes Lund Madsen og Signe Lindkvist. Begge så gennemførte stive og søvnige, at det burde deklareres før filmen, at den kunne fremkalde anfald af sovesyge.
Hvad fanden laver Thomas Bo Larsen i øvrigt her? Han er sgu da ikke det mindste hyggelig som en Onkel Anders vist skal forestille at være. Det føles lidt som hvis man satte Johnny Madsen til at agere julesanger for de mindste. Nuvel, rollen er også så udefineret som de kommer.
Men altså, hvis børnene så kunne nyde den, så må jeg vel leve med at niveauet er så lavt som det er, selv om jeg vitterligt kunne ønske mig mere kvalitative familiefilm (jeg forlanger ikke engang Pipi Langstrømpe niveau, som var toneangivende børnefilm og tv, da jeg var lille. Mindre kan gøre det).
Ella på 5 var nok den der havde mest ud af den, selv om hun kun har nævnt den meget lidt efterfølgende. Frida på 7 år sagde dog efterfølgende at ”den var altså lidt kedelig far”. Jeg fornemmede det godt på hendes uro i biografen. Jeg forklarede hende lige hurtigt 10 skalaen og spurgte hvad hun ville rate den. Hun svarede at Harry Potter (hun har set de 4 første) ville hun give 10/10…….
Min bedømmelse: 1/10
Fridas: 3/10
Der er lidt i indledningen med familiedynamikken der er ved at ramme, selv om opbygningen er så påtaget falsk, at jeg må tage mig selv i ikke at blive for irriteret.
Morskaben i hele filmen skal mestendels åbenbart bestå i at Martin Brygmann som ”far” laver grimasser der skal visualisere hvad han mener og tænker, om de situationer de nu står i.
Han og familien, plus en pige de har med som man aldrig rigtigt ved hvem er, er på et familieudviklingskursus i en vikingelejr drevet af, åh gud, Anderes Lund Madsen og Signe Lindkvist. Begge så gennemførte stive og søvnige, at det burde deklareres før filmen, at den kunne fremkalde anfald af sovesyge.
Hvad fanden laver Thomas Bo Larsen i øvrigt her? Han er sgu da ikke det mindste hyggelig som en Onkel Anders vist skal forestille at være. Det føles lidt som hvis man satte Johnny Madsen til at agere julesanger for de mindste. Nuvel, rollen er også så udefineret som de kommer.
Men altså, hvis børnene så kunne nyde den, så må jeg vel leve med at niveauet er så lavt som det er, selv om jeg vitterligt kunne ønske mig mere kvalitative familiefilm (jeg forlanger ikke engang Pipi Langstrømpe niveau, som var toneangivende børnefilm og tv, da jeg var lille. Mindre kan gøre det).
Ella på 5 var nok den der havde mest ud af den, selv om hun kun har nævnt den meget lidt efterfølgende. Frida på 7 år sagde dog efterfølgende at ”den var altså lidt kedelig far”. Jeg fornemmede det godt på hendes uro i biografen. Jeg forklarede hende lige hurtigt 10 skalaen og spurgte hvad hun ville rate den. Hun svarede at Harry Potter (hun har set de 4 første) ville hun give 10/10…….
Min bedømmelse: 1/10
Fridas: 3/10
30/10-2020
