Den Forsatte Rejse....

Jeg har altid haft et kæmpe softspot for denne første spillefilm, der en del år efter bygger videre på 60’er Tv-serien, om den forsatte rejse med det pragtfulde rumskib Enterprise og dens besætning.

Jeg sætter derfor nok filmen en del højere, end den måske kvalitativt fortjener. I hvert fald er handlingen en ofte lidt gumpetung og langtrukken sag, der nok heller ikke er helt så begavet som den gerne vil være.

Jo, den er da interessant nok og vil gerne filosofere lidt og bygger på dette, fremfor hurtig action og rumkampe. Det må man jo beundre. Men den kan nok føles som et afsnit af Tv-serien trukket ud til en over to timers spilletid.

Filmen bruger da givet også en del tid på, at genintroducere sine karaktere, være nostalgisk og storslået visuelt, når vi skal se skibet. Men jeg elsker hvert et øjeblik og har gjort det samtlige 5-6 gange eller mere, som jeg snart har set den.

Historien om et uidentificeret og tilsyneladende fjendsk objekt der nærmer sig jorden, keder mig i hvert fald ikke et sekund. Men jeg skal heller ikke lægge skjul på, at jeg knuselsker karakterer som James T. Kirk, Spock, lægen Bones og alle dem jeg husker at have slugt med stor appetit, da jeg som barn og ganske ung uge efter uge, så ”Star Trek” på tysk Tv.

Så selv om Robert Wise’s instruktion af det lidt overvægtige manus ikke er alt det man kunne ønske måske, synes jeg det er herligt og spændende atter at følge skuespillerne William Shatner, Leonard Nimoy, DeForest Kelley, James Doohan, George Takei, Walter Koenig, Nichelle Nichols og alle de andre i denne opdatering af serien, der her har fået et for sin tid, lidt mere dystert og naturligvis nutidigt look, der klæder den.

Effekterne er lidt svingende, men generelt synes jeg filmen er flot at se på og i øvrigt er Jerry Goldsmith’s musik helt igennem fantastisk!