"Epic"
5.0
Vil du med til fest?
Det bliver helt sygt. Der er swimming pool og to dj’s. Der er damer, masser af damer. Der er flipcup og strobelys og røgmaskiner, uendelige mængder alkohol og en ecstasypille til hver. Der er hoppeborg. Det stikker helt af. Miles Teller kommer. Alle kommer! Vil du med?
‘Project X’ lokker som en kroget pegefinger, der passer perfekt på politiets signalement. Alligevel træder man nærmere. Historien om tre high school-gutters privatfest, der spinner totalt ud af kontrol, er forældrenes værste mareridt og teenagernes vådeste drøm. Men i sin skamløse tilbedelse af ungdommens nedre barre er den også en vild, uafviselig film, der tvinger seeren til at forholde sig til provokationen.
Mange bedre film har både før og siden beskrevet teenagerens desperate længsel efter accept og popularitet, sex og/eller selvrealisering. Men få film – og hvilke egentlig? – har sat så præcist overdimensionerede billeder på hormonernes dirrende højdepunkt som ‘Project X’. Når vennerne Thomas, Costa og JB står på taget af festen og ser hele nabolaget myldre som en menneskelig myretue, giver det et alvorligt sug i maven. ”Look what we created. It’s… epic,” siger en af drengene. Det føles som verdens største underdrivelse.
‘Project X’ er bovlam og tonedøv, fuld af billige tricks og bristefærdige illusioner, og så synes den at mangle en eller anden følsom nøglescene, der kan ryste den kapitalisme-klamme hånd af værkets lår. Men måske ville den scene have været malplaceret. Måske er det netop fraværet af den scene, der får subjektiviteten i 'Project X' til at hamre så herligt derudaf og giver oplevelsen en så befriende kras smag.
Filmen beskriver det punkt i livsbanen, hvor det at ramme rigtigt er at fucke op, og det at ramme bunden er at nå stjernerne. Den beretter trofast fra den forkerte banehalvdel og formidler en smittende energi. Den energi kan virke destruktiv og ‘mean-spirited’, som mange anmeldere har påpeget, og det er den måske også, men den er derude i verden – i nabolagene, på natklubberne, på internettet – og ‘Project X’ fanger den på flaske. Så er det bare af med proppen og tag en sniffer. For du vil jo gerne, ikke?
Det bliver helt sygt. Der er swimming pool og to dj’s. Der er damer, masser af damer. Der er flipcup og strobelys og røgmaskiner, uendelige mængder alkohol og en ecstasypille til hver. Der er hoppeborg. Det stikker helt af. Miles Teller kommer. Alle kommer! Vil du med?
‘Project X’ lokker som en kroget pegefinger, der passer perfekt på politiets signalement. Alligevel træder man nærmere. Historien om tre high school-gutters privatfest, der spinner totalt ud af kontrol, er forældrenes værste mareridt og teenagernes vådeste drøm. Men i sin skamløse tilbedelse af ungdommens nedre barre er den også en vild, uafviselig film, der tvinger seeren til at forholde sig til provokationen.
Mange bedre film har både før og siden beskrevet teenagerens desperate længsel efter accept og popularitet, sex og/eller selvrealisering. Men få film – og hvilke egentlig? – har sat så præcist overdimensionerede billeder på hormonernes dirrende højdepunkt som ‘Project X’. Når vennerne Thomas, Costa og JB står på taget af festen og ser hele nabolaget myldre som en menneskelig myretue, giver det et alvorligt sug i maven. ”Look what we created. It’s… epic,” siger en af drengene. Det føles som verdens største underdrivelse.
‘Project X’ er bovlam og tonedøv, fuld af billige tricks og bristefærdige illusioner, og så synes den at mangle en eller anden følsom nøglescene, der kan ryste den kapitalisme-klamme hånd af værkets lår. Men måske ville den scene have været malplaceret. Måske er det netop fraværet af den scene, der får subjektiviteten i 'Project X' til at hamre så herligt derudaf og giver oplevelsen en så befriende kras smag.
Filmen beskriver det punkt i livsbanen, hvor det at ramme rigtigt er at fucke op, og det at ramme bunden er at nå stjernerne. Den beretter trofast fra den forkerte banehalvdel og formidler en smittende energi. Den energi kan virke destruktiv og ‘mean-spirited’, som mange anmeldere har påpeget, og det er den måske også, men den er derude i verden – i nabolagene, på natklubberne, på internettet – og ‘Project X’ fanger den på flaske. Så er det bare af med proppen og tag en sniffer. For du vil jo gerne, ikke?
02/11-2020
