Græsenker

3.0
Steve McQueen skal nok holde sig mest til manderoller. De er i hvert fald 1000 procent bedre skrevet end enkefruerne i "Widows", der i bedste Ghostbusters reboot-stil er frontfigurerne i denne heist-film.

Det er lidt som om, Viola Davis' stoiske Egon (Olsen) skal kompensere for de andre vakkelvorne og tyndtskrevne kompagnoner. Den ene får vi ikke en skid at vide om, jo, hun har en butik. Den vil hun gerne have igen. Den anden har en psyko-mor, som vi ser i én scene. Hun slår hende, og vil gerne have, hun sælger sin krop. Hvilket så bliver til et af de mest tidsspildende og manuskriptmæssigt ligegyldige romancer, jeg har set på film. Den tredje kan løbe helt vildt hurtigt.

McQueen reddes på målstregen af sine dygtige skuespillerinder (og skuespillere, var vild med Daniel Kaluuya som regulært møgsvin). Og han kan afgjort operere indenfor feltet, hvis ellers han droppede et par bolde i luften. Introen er eksempelvis fremragende. Men som en der har været imponeret af instruktøren indtil nu, er det her et stort øv.
Widows