Rodet Splatterfest
3.0
Måske havde jeg for smule store forventninger til instruktør Lucio Fulci’s horror- og splatterhybrid, hvor zombier, det okkulte og genfærd blandes sammen i en lidt langtrukken og rodet historie.
Jeg havde ikke forventet et mesterværk, men bare lidt mere af det hele og en klarere linje i narrativet. I hvert fald synes fortællingen om præsten, der hænger sig og åbenbart åbner en port til helvede som en lille gruppe mennesker, forsøger at få lukket igen, ikke at byde på ret meget andet end tågesnak i længere perioder.
Der er dog også scener, som den med boremaskinen (jeg siger ikke mere), der sætter sig og indbyder til en fest, også selv om den i kontekst virker ret tåbelig. Men det er stadig i de scener, at filmen leverer varen og bliver god underholdning, hvis man kan more sig over de blodige og ulækre makeup effekter. Samtidig formår Fulci, trods filmens mangler, at skabe en tone og en dyster stemning, som det er få forundt.
Jeg havde ikke forventet et mesterværk, men bare lidt mere af det hele og en klarere linje i narrativet. I hvert fald synes fortællingen om præsten, der hænger sig og åbenbart åbner en port til helvede som en lille gruppe mennesker, forsøger at få lukket igen, ikke at byde på ret meget andet end tågesnak i længere perioder.
Der er dog også scener, som den med boremaskinen (jeg siger ikke mere), der sætter sig og indbyder til en fest, også selv om den i kontekst virker ret tåbelig. Men det er stadig i de scener, at filmen leverer varen og bliver god underholdning, hvis man kan more sig over de blodige og ulækre makeup effekter. Samtidig formår Fulci, trods filmens mangler, at skabe en tone og en dyster stemning, som det er få forundt.
10/11-2020
