Black lives matters?
5.0
Just Mercy
Black lives matters....
Indrømmet, jeg er en anelse træt af at høre om USA's blakkede fortid - især når det drejer sig om hvides, tilsyneladende uendelige ondskab mod afroamerikanere.
Denne historie fortjener dog at blive fremhævet, da den foregår alt for tæt på nutiden - i slutningen af 80'erne - og derfor giver et billede på, hvor langt der stadig er til den perfekte verden.
Bryan Stevenson (Michael B. Jordan) er en ung sort advokat, som rejser ind i løvens hule; Alabama - hvor man er skyldig hvis man er født med en mørkere hudfarve. Sådan var det utvilsomt i 1987.
Han mødes naturligvis med foragt og stærk modstand, fra de hvide - men opdager også mismod og manglende fightervilje fra den farvede del af befolkningen.
Særligt blandt fangerne på dødsgangen, er der intet håb - selvom flere er uskyldigt dømt - både den udøvende og den dømmende magt accepterer konstruerede vidneforklaringer - sålænge det ender med en sort mand i den elektriske stol.
En af disse skæbner er Walter McMillian (Jamie Foxx), hvis største forbrydelse er at han har været sin kone utro med en hvid kvinde - herefter fandt ordensmagten det næste drab, og fabrikerede en sag imod ham. Sagen løst - og en besværlig sort sat i spjældet.
Bryan Stevenson, som er ansat via fondsmidler, går i krig med systemet - iøvrigt sammen med Eva Ansley (spillet af Brie Larsson) - en lokal, hvid kvinde.
Nederlagene er mange og store i starten, men langsomt får de ting til at ændre sig. Historien er baseret på virkelige begivenheder og rigtige mennesker - hvilket altid gør det ekstra interessant.
Stærk film, som jeg var tæt på at give topkarakter, hvis den ikke havde overgjort fortællingen i slutminutterne - instruktøren skulle have overladt bare lidt af konklussionerne til os som tilskuere.
Men stort 8/10 og klar anbefaling.

13/11-2020